Stærk finansiel profil?
På vegne af DHL Freight Danmark i Brøndby, søger Moment to skarpe finansprofiler til midlertidige stillinger med opstart i sensommeren og varighed frem til udgangen af 2025.
Om jobbet
Du bliver en del af en international financeafdeling, hvor data, struktur og kvalitet er i centrum. Her er tempoet højt, kompleksiteten stor – og din evne til at tage ansvar fra dag ét er afgørende. Du vil have en bred kontaktflade både internt i virksomheden, men også eksternt. Det er derfor vigtigt at du trives i en rolle med højt tempo, hvor grænsefladerne ikke altid er skarpt markeret.
Opgaverne spænder bredt og vil typisk omfatte:
- Controllingopgaver
- Analytisk arbejde
- Afrapportering
Vi forestiller os du har 2-4 års erfaring i lignende stilling (helst i logistik), med god forståelse for hele værdikæden.
Om dig
Du har solid erfaring fra en økonomi- eller finansfunktion og trives i en rolle med både ansvar og selvstændighed. Du er struktureret, vedholdende og detaljeorienteret – og har en naturlig nysgerrighed på data og forretning.
Vi lægger vægt på, at du:
Har stærke analytiske kompetencer og forståelse for tal og sammenhænge.
Er selvkørende og tager ansvar for dine leverancer.
Kommunikerer ubesværet på både dansk og engelsk – skriftligt og mundtligt.
Har erfaring fra større organisationer – gerne inden for logistik eller transport.
Har du erfaring med controlling, afvigelsesanalyse, audit eller datadrevet indsigt, er det en klar fordel – men det vigtigste er din evne til at få opgaverne løst effektivt og grundigt.
Praktisk
Opstart: Sensommeren 2025
Periode: Resten af 2025 med gode muligheder for fastansættelse
Løn: Attraktive ansættelsesvilkår med løn efter kvalifikationer
Lokation: Brøndby - det forventes du størstedelen af tiden befinder dig på kontoret
Lyder ovenstående som noget for dig? Så send os din ansøgning allerede idag. Vi indkalder løbende til samtale.