Sagsbehandlere til projekt i Din Sociale Indgang

Posted: 16-06-2025, job nr. 196191

Vil du være med til at sikre, at borgere i botilbud får den rette støtte – og samtidig bidrage til at udvikle fremtidens visitationspraksis?

Copenhagen
Temp job
Full time
18-07-2025
Share

På vegne af Socialforvaltningen søger vi erfarne og engagerede sagsbehandlere til et projekt i Din Sociale Indgang (DSI) i Københavns Kommunes Socialforvaltning. Du bliver en del af et dedikeret team, der arbejder målrettet med at gennemgå sager for borgere i eksterne botilbud og sikre, at indsatserne stemmer overens med borgernes aktuelle behov.

Styrk kvaliteten i visitationen

Projektet er en del af Socialforvaltningens indsats for at styrke kvaliteten og gennemsigtigheden i visitationen til botilbud. I løbet af projektperioden skal I gennemgå en række sager for borgere, som bor på midlertidige eller permanente botilbudspladser efter servicelovens §§ 107 og 108 samt almenboliglovens § 105. Formålet er at vurdere, om det konkrete tilbud og den støtte, der leveres, matcher borgerens behov og den indgåede kontrakt.

En hverdag med faglighed, vurderinger og udvikling

Som sagsbehandler får du et selvstændigt ansvar for at gennemgå og vurdere sager. Du vil indgå i et team af fagligt stærke kolleger og arbejde tæt sammen med projektlederen samt med Myndighedsområdet i Din Sociale Indgang.


Organisatorisk vil du blive tilknyttet centerteamet, som har til opgave at understøtte det faglige arbejde for hele myndighedsområdet i Socialforvaltningen – både børne-, unge- og voksenområdet. Centerteamet er en blandet medarbejdergruppe, som blandt andet består af AC-konsulenter, jurister, og kontorfuldmægtige. Du vil organisatorisk referere til en teamleder i Centerteamet i Din Sociale Indgang.

Dine primære opgaver bliver:

  • At gennemgå sager for borgere på eksterne botilbud ved at sammenholde visitationsgrundlag, købskontrakt og borgerens aktuelle støttebehov
  • At indhente relevante supplerende oplysninger, herunder i dialog med botilbud, borgere, værger og andre samarbejdspartnere
  • At følge op på konkrete sager
  • Eventuelt at bidrage med input til udviklingen af en fremtidig visitationsmodel

Fagligt stærk og handlekraftig

Vi søger dig, der har erfaring fra en lignende stilling og gerne nogle års erfaring med myndighedsopgaven på voksenområdet. Du har et indgående kendskab til relevant lovgivning – særligt §§ 105, 107 og 108 – og kan arbejde struktureret og selvstændigt med komplekse sager.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Er fagligt nysgerrig og kan bidrage til at kvalificere metoder og arbejdsgange.
  • Trives med både skrivebordsarbejde og kontakt med borgere og samarbejdspartnere.
  • Er samarbejdsorienteret, en holdspiller og god til at vidensdele i et team.
  • Har erfaring med at dokumentere og vurdere støttebehov.


Praktisk info

Lokation: Virksomheden er beliggende på adressen Borups Allé 43, 2200 København N

Varighed: Du tilbydes et vikariat med opstart d. 18/8 eller 1/9 til og med 31/12-2025 med mulighed for forlængelse

Arbejdstid: 37 timer ugentligt med betalt frokostpause. Arbejdstiden er fleksibel i tidsrummet kl. 07-17:30 – der er fixtid i tidsrummet kl. 10-14

Hjemmearbejde og free seating: Der er mulighed for hjemmearbejde 2-3 dage om ugen. Der er free seating og du vil derfor ikke have den samme plads hver dag

Løn: Timeløn efter kvalifikationer + 9% i et overenskomstbaseret tillæg og mulighed for pension

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!

The company

Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at hjælpe socialt udsatte børn, unge, voksne og mennesker med handicap til et selvstændigt liv. De tilbyder støtte og indsatser, der sigter mod øget livsmestring, og har en bred vifte af tilbud og afdelinger.

About the Ena portal and our companies

With a profile in the Ena portal, you have access to jobs from some of the Nordics' leading temp and recruitment agencies.

  • Today: Moment & Pædagogisk Vikarbureau.
  • Before long, the rest of the agencies in our group Edda Group will follow.

Together, we offer a wide selection of jobs within, among other categories, customer service, sales, finance, storage, logistics, production, construction, IT, service, child care, teaching etc.
We offer temporary and permanent employment - both part-time and full-time - and are with you all the way from application to employment. Always under orderly conditions. Read more about Moment here and Pædagogisk Vikarbureau here.