Jobbet
På vegne af det danske børnetøjsbrand MarMar Copenhagen søger vi en engageret og serviceminded kollega til deres serviceteam hen over sommeren – med opstart hurtigst muligt.
Du bliver en del af en lille og velfungerende afdeling, hvor du får en alsidig og varieret rolle. Din hverdag vil byde på både kundeservice, receptionist- og piccolineopgaver – alle vigtige funktioner, der sikrer, at hverdagen glider og stemningen er god i huset.
Vi leder efter dig, der trives i en rolle med mange forskellige opgaver, og som møder både kunder og kolleger med et smil og hjælpsomhed.
Du vil med udgangspunkt i ovenstående få en vigtig rolle i at få kontorets daglige drift til at køre gnidningsfrit. Dine opgaver kan bl.a. indebære:
- Besvare kundehenvendelser på mail og udarbejde mindre dataudtræk
- Modtage og sende pakker
- Sørge for, at der er mælk og frugt – og at opvaskemaskinen er tømt
- Vaske karklude og sikre, at der altid er toiletpapir på lager
- Sortere vareprøver
- Hjælpe med diverse ad hoc-opgaver, hvor der er brug for en ekstra hånd
For at trives i rollen er det vigtigt, at du er selvstændig, praktisk anlagt og proaktiv – og at du har et positivt mindset, også når dagen byder på lidt af hvert. Vi leder efter dig, der møder op med et smil og har lyst til at gøre en forskel, både for kollegerne og for kunderne.
Din profil
For at komme i betragtning til stillingen ser vi gerne at du er imødekommende af natur og ikke er bange for at tage fat. Du får ansvar for dine egne opgaver og kommer til at arbejde selvstændigt, så det er en fordel, at du har et godt overblik og trives med at følge faste procedurer.
Derudover ser vi gerne at du:
Vi lægger desuden vægt på, at du:
- Har erfaring med lignende opgaver
- Er serviceminded og god til at skabe en positiv oplevelse for andre
- Er tryg ved skriftlig kommunikation og formår at formulere dig klart og professionelt
Du vil hurtigt blive sat ind i opgaverne, men da der er tale om hjælp over sommerferien, skal du være villig til, at du sidst på sommeren ville skulle varetage opgaverne alene, da der afvikles sommerferie for de andre i teamet. Heldigvis er der hos MarMar en flad organisationsstruktur med et uformelt miljø, hvor alle hjælper alle for at få hverdagen til at hænge sammen.
Praktisk
Opstart er hurtigst muligt og senest i uge 26.
Der er tale om en stilling på 30 timer ugentligt i tidsrummet mandag-fredag fra kl. 09.00 -14.30 med mulighed for fleksibilitet.
Vikariatet er som udgangspunkt til udgangen af august, med mulighed for forlængelse.
Arbejdssted er hos MarMar i Vanløse, 5 minutter fra stationen.
Vi ser gerne at du ikke skal holde ferie i løbet af vikariatet.
Vi holder samtaler løbende, send derfor din ansøgning afsted allerede i dag.
Vi glæder os til at høre fra dig!