Jobbet:
Vi søger lige nu en chauffør med C-kørekort og kran D-kort (lastbilmonteret kran) til Århusområdet til en fast stilling.
Du kører ud til virksomhedens kunder i lastbilen (det kan være byggepladser, boligforeninger og lignende) og læsser af og på. Det er her dit kran D kort kommer i spil. Du kommer til at køre faste ruter som ligger i Århus og omegn og du vil arbejde selvstændigt med dine opgaver og frihed under ansvar.
Om virksomheden:
Virksomheden er en landsdækkende miljøvirksomhed, og affaldsbehandling udgør den primære aktivitet. Virksomhedens aktiviteter omfatter bl.a. indsamling, transport, sortering, afsætning og genvinding af affald og genanvendelige materialer.
Om dig:
Vi ser gerne, at du er udadvendt, proaktiv og imødekommende, da du er virksomhedens ansigt udadtil, når du kommer ud til kunderne.
Derudover er det et krav, at du har:
- C-kørekort
- Kran D
- EU-kvalifikationsbevis
- Tachograf-førerkort
- Du behersker dansk i skrift og tale
- Du er mødestabil og kan tage ansvar for egne opgaver
Det praktiske
Dine arbejdstider er mandag til fredag fra kl. 06.00. Der er også arbejde på helligdage (der er naturligvis tillæg for arbejde på helligdage)
Løn: 177,20 kr./t.
Opstart: Hurtigst muligt
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Dorthe Holmberg, tlf. 22157156.