Kunderådgiver til Andelskassen i Skjern

Posted: 03-06-2025, job nr. 195943

Brænder du for at udvikle og fastholde stærke kunderelationer – og samtidig skabe ny forretning? Hos Andelskassen i Skjern søger vi en erfaren og ambitiøs kunderådgiver.

Central Jutland
Permanent employment
Full time
03-07-2025
Share

Moment Search & Selection søger på vegne af Andelskassen en proaktiv kunderådgiver til rådgivningscenteret i Skjern, der drømmer om at arbejde med gode relationer på begge sider af skrivebordet, og som motiveres af at gøre en forskel for kunderne og rådgive dem, der hvor de er i livet.

De næste par år står Andelskassen i Skjern over for et generationsskifte – en spændende udvikling, som du nu har muligheden for at sætte dit præg på.

Bliv en vigtig spiller på et stærkt hold

Andelskassen er et landsdækkende pengeinstitut med mere end 300 medarbejdere fordelt på 19 rådgivningscentre og et landbrugscenter med lokationer i Jylland, på Fyn og i København. Som kunderådgiver bliver du en del af en veletableret og aktiv bank med høj medarbejdertilfredshed, og som er anerkendt for nærvær og rådgivning i øjenhøjde af byens kunder. Afdelingen beskæftiger ni kompetente kollegaer, hvoraf du bliver den ene og hvor flere af dine kollegaer har lang anciennitet i Andelskassen. Du får derfor rig mulighed for at søge faglig sparring og støtte blandt dine kollegaer, og som led i generationsskiftet vil du overtage en eksisterende kundeportefølje, samtidig med at du skaber yderligere forretning.

Dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder:

  • Rådgive privatkunder med alt, hvad det indebærer af sparring omkring bolig, pension, investering mm.
  • Vedligeholde og videreudvikle på de gode relationer i en bestående kundeportefølje, som du vil overtage. 
  • Tage godt imod og være proaktiv overfor nye såvel som eksisterende kunder. 
  • Bidrage aktivt til den forsatte positive kundeudvikling. 

Andelskassen tilbyder kunderne løsninger, der hvor de er i livet, og som en del af deres rådgivning møder de kunderne der hvor det passer dem bedst, hvilket kan være online, i banken eller hjemme hos kunderne. Det sidste sætter flere kunder pris på.

Hvem er du? 

Vi søger dig, der har lyst til at blive en del af en relationsbank, og som brænder for at yde rådgivning med udgangspunkt i kundernes individuelle behov - så hver kunde får det bedst mulige beslutningsgrundlag. Du er en erfaren og dygtig rådgiver, fagligt velfunderet og har lyst til løbende af bygge ovenpå det, du allerede ved.  

Som person er du imødekommende, proaktiv og formår at træffe selvstændige beslutninger. Du er tillidsfuld, sælgende og møder alle slags mennesker i øjenhøjde. Med dine stærke menneskelige egenskaber, bidrager du til et godt arbejdsklima, det gode samarbejde og tætte relationer med både kunder og kollegaer. 

Andelskassen som arbejdsplads  

Som medarbejder hos Andelskassen kommer du til at arbejde i en bank, der tror på at alle har brug for gode relationer. Som kollegaer er man hinandens vigtigste relationer i løbet af arbejdsdagen, hvorfor man deler viden, spiller hinanden gode og sætter en ære i at være imødekommende overfor hinanden. Det er vigtigt – for et job er ikke bare et job. Det er vigtige timer, som skal give energi og værdi. Organisationen er bygget op om en flad struktur med korte beslutningsveje og har i 2024 fået målt medarbejdernes arbejdslyst, med et imponerende resultat, der ligger langt over danskernes generelle arbejdslyst.  

Vil du også være en del af Andelskassen?  

Moment Search & Selection varetager rekrutteringen af Andelskassens nye kunderådgiver til rådgivningscentret i Skjern. Vi gennemgår løbende ansøgninger, og når den rette kandidat er fundet, tager vi stillingsopslaget ned igen.  

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant, Morten Thomsen, på moth@moment.dk eller tlf. 3136 5625.  

The company

Andelskassen er et dansk pengeinstitut, der har hovedsæde i Aarhus N. Her arbejder der cirka 110 medarbejdere. Banken har 19 filialer/rådgivningscentre og et landbrugscenter fordelt ud på lokationer i Jylland, på Fyn og i København. Banken servicerer både privat- og erhvervskunder og tilbyder alle almindelige bankprodukter, herunder lån, opsparing, investering, pension og forsikring. Desuden udfører banken forskellige hovedkontorsfunktioner for mindre pengeinstitutter og andre finansielle virksomheder. 

About the Ena portal and our companies

With a profile in the Ena portal, you have access to jobs from some of the Nordics' leading temp and recruitment agencies.

  • Today: Moment & Pædagogisk Vikarbureau.
  • Before long, the rest of the agencies in our group Edda Group will follow.

Together, we offer a wide selection of jobs within, among other categories, customer service, sales, finance, storage, logistics, production, construction, IT, service, child care, teaching etc.
We offer temporary and permanent employment - both part-time and full-time - and are with you all the way from application to employment. Always under orderly conditions. Read more about Moment here and Pædagogisk Vikarbureau here.