Administrativ medarbejder med gode sprogkundskaber.
For en virksomhed i Middelfart søger vi en dygtig administrativ medarbejder.
Vi er et travlt lager, hvor sikkerhed og ergonomi også er en meget stor del af hverdagens prioriteter.
Derfor har vi brug for, at alle procedurer er lettilgængelige og letforståelige.
Du er med til at sikre, at procedurer og manualer bliver udfærdiget, så de kan være en god vejledning for resten af virksomheden.
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af:
- Udfærdige SOP'ere ( standard operation procedure )
- Oversætte manualer fra engelsk til dansk
- Ad hoc-opgaver
Du vil indledningsvis modtage grundig oplæring, så du bliver sat godt ind i dine arbejdsopgaver og føler dig fortrolig og tilpas med dem.
Den ideelle profil:
Vi er på udkig efter dig, der er selvkørende og initiativrig og som elsker dynamikken på et travlt kontor, hvor der er højt til loftet, og hvor det også er vigtigt at smile og grine sammen.
Du går til opgaverne med god entusiasme og højt humør.
Det er altafgørende, at du er en mødestabil og loyal medarbejder, der besidder en udpræget ordenssans og kan samarbejde på tværs af afdelinger.
Derudover kan du godt lide at være med til at sikre et højt serviceniveau - såvel internt som eksternt.
Vi ser gerne, at du kan nikke genkendende til følgende:
- Har den rette indstilling og arbejder effektivt og kvalitetsbevidst.
- Er høflig og imødekommende gerne krydret med et smittende smil.
- Har gode it-færdigheder.
- Er rutineret bruger af Officepakken.
- Kommunikerer sikkert og ubesværet på dansk.
- Kommunikerer sikkert og ubesværet på engelsk.
Det praktiske:
Der er tale om et vikariat, der vil løbe henover de næste 3-4 måneder
Opstarten vil være efter aftale, men gerne senest medio juni.
Vi afvikler løbende samtaler, så derfor anbefaler vi, at du sender din motiverede ansøgning med billede på med det samme.
For os er det vigtigt, at vi finder det helt rette match mellem vikar og virksomhed, så derfor venter vi gerne på den rette.
Arbejdstider:
Mandag til torsdag: kl. 07:50-16:10, fredag: kl. 07:50-15:15.
Pauser: 45 min. selvbetalt, 20 min. firmabetalt pr. dag.
Andet:
Der er mulighed for at deltage i en god kantineordning, og personaleforeningen tilbyder sociale aktiviteter.
Bliv en del af holdet:
Klik på 'Søg jobbet' for at skrive din ansøgning. Har du ikke allerede en profil hos Moment, vil du blive bedt om at oprette en som første led i ansøgningsprocessen. Vi ser frem til at høre fra dig.