HR-medarbejder til barselsvikariat
Hvis du er stærk indenfor personaleadministration, så har vi nu en virkelig attraktiv stilling til dig. For enheden HR & Økonomi leder vi nemlig lige nu efter dig der har styr på det administrative.
Du bliver en del af et team, hvor humor, åbenhed og sparring er nøgleordene. Du kan derfor se frem til at blive ført godt ind i dine opgaver, og hurtigt blive selvkørende.
Opgaverne i stillingen:
Dine opgaver vil have omdrejningspunkt indenfor alt det administrative der er i rekrutteringer, herunder adgange, rekvirering af straffeattester, opstartsmøder med ansættende leder, indkaldelse til samtaler og mødebooking.
Yderligere vil dine opgaver omhandle generel personaleadministration samt vejledning af ledere og medarbejdere i personaleadministrative spørgsmål.
Afhængigt af dine kompetencer, kan opgaverne også indebære lønberegninger.
Vi leder efter dig, der kan se dig selv i følgende:
Du er enten kontoruddannet eller har erfaring med opgaverne.
Du er lærenem når det kommer til nye IT-systemer. I afdelingen anvendes Statens HR, Public 360 og mTime. Det er en fordel, men ikke et krav at du har arbejdet med systemerne.
Du er struktureret og kvalitetsorienteret i dit arbejde.
Du er nysgerrig og deltager aktivt i teamet, hvor du både kan arbejde selvstændigt og er en holdspiller.
Du trives i samarbejdet med interessenter, hvor din servicemindede tilgang skinner igennem i dit arbejde.
Hvis du også har god talforståelse er det en fordel, da du i så fald også vil få mulighed for at gøre brug af den kompetence.
Det praktiske:
Opstartsdato: hurtigst muligt
Varighed: Vikariatet løber til d. 31/10, med mulighed for forlængelse til slutningen af november
Arbejdssted: Kalvebod Brygge 34, København V
Antal timer pr. uge: 37 (inklusive frokostpause)
Arbejdstider: Der er mulighed for at tilrettelægge dine arbejdstider efter dine behov. Dog er det et krav, at du er til rådighed i tidsrummet 09:00 – 15:00
Fleksibilitet: Der er mulighed for hjemmearbejde efter aftale med nærmeste leder, når du er godt inde i dine opgaver
Frokostordning: Du kan tilmeldes frokostordning
Ferie: Det foretrækkes at du afholder din sommerferie i juli måned, af hensyn til driften
Løn: Efter kvalifikationer