Jobbet
Du vil få en dynamisk og alsidig hverdag, hvor du vil have kontakt med forskellige mennesker i løbet af din arbejdsdag. Du vil blive en del af Region Hovedstadens team, som blandt andet transporterer og leverer prøver mm. mellem praktiserende læger og laboratorier i Hovedstadsområdet.
Dine arbejdsopgaver vil være daglig kørsel af faste planlagte ruter, afhentning af prøver og udbringning af pakker til de praktiserende læger i Region Hovedstaden og efterfølgende aflevering af prøver til laboratorierne i regionen. Du kører efter en skemalagt tidsplan og skal drives af at overholde denne. Du vil få en bil eller elcykel samt udsyr til rådighed. Da der vil være en blanding af både bil- og cykelruter, er det vigtigt, at du er indforstået med at kunne varetage begge typer af transportmiddel. Derudover er det vigtigt, at du er indforstået med at være ude i alt slags vind og vejr.
Profil
Da du bliver ansvarlig for ruterne, er det vigtigt, at du tager ansvar og kan arbejde selvstændigt og under pres, holde hovedet koldt og samtidig bevare et højt serviceniveau.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har erfaring som chauffør og kørekort B
- Kan tale og skrive dansk
- Kan anvende IT på brugerniveau
- Er kvalitetsbevidst i tanke og handlinger
- Har en god stedsans samt kendskab til København
- Er punktlig og mødestabil
Arbejdstider & løn
Jobbet er med opstart hurtigst muligt.
Arbejdstiden er mandag - fredag inden for tidsrummet 07:30 og 18:30. De fleste af vagterne er inden for tidsrummet 11:30 til 16:30 og du vil få en blanding af både faste vagter og tilkaldevagter.
Løn: 160,61 kr./timen.
Jobbet er med opstart hurtigst muligt, så send os din ansøgning allerede i dag.
Vi glæder os til at høre fra dig!