Om Ferrosan Medical Devices
Ferrosan Medical Devices er en international virksomhed, der udvikler og producerer medicinsk udstyr til kirurgisk behandling. Produkterne, der produceres, hjælper kirurger og sygeplejersker med at kontrollere blødninger under operationer, og det er derfor livsvigtige produkter du kommer til at arbejde med.
Jobbet
Vi søger lige nu medarbejdere til weekenddagsholdet til at arbejde i produktionen. Som produktionsmedarbejder hos Ferrosan bliver du en vigtig del af teamet. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet indbefatte:
- Visuel kontrol af produkter
- Overvågning af produktionsprocessen
- Pakkeopgaver
Alt arbejde foregår i et renrum med klassifikation C, hvor der stilles høje krav til hygiejne og præcision.
Din profil
Vi søger medarbejdere, der har en stærk kvalitetssans og trives i et rutinepræget arbejde. Du er en holdspiller, der bidrager til et godt samarbejde, og du kan håndtere perioder med et højt tempo.
For at komme i betragtning til stillingen skal du:
· Have erfaring med at arbejde efter GMP-standarder
· Være stabil og arbejdsom
· Kunne forstå, tale og læse dansk
Det er en stor fordel, hvis du har erfaring fra produktion eller har en uddannelse som procesoperatør.
Arbejdstid
Arbejdstiden vil være hver lørdag og søndag fra kl. 07:00-19:30 eller 06:30-19:00.
Praktisk information
Processen forløber således:
Vi indkalder løbende kandidater til samtaler. Første samtale foregår online og afholdes af Moment.
Går man videre fra denne samtale, bliver man inviteret til et assessment-event hos Moment. Her vil de udvalgte kandidater høre et oplæg fra teamledere hos Ferrosan, efterfulgt af et interview med en af dem. Dette vil finde sted d. 03/04/2025 kl. 09:00-12:00.
Hvis man derefter går videre i processen, inviteres man til en anden samtale hos Ferrosan. Forud for denne samtale skal man gennemføre en personlighedstest.
Herefter vil man modtage besked om man bliver tilbudt stillingen.
Vi ser frem til at høre fra dig.