CCR søger en ambitiøs Sales Manager, der kombinerer en stærk kommerciel forståelse med teknisk indsigt, og som drives af at skabe vækst gennem nysalg og professionel rådgivning. I denne rolle bliver du ansvarlig for at identificere nye forretningsmuligheder og omdanne dem til konkrete resultater, hvilket gør dig til afgørende spiller i CCR’s fortsatte succes.
CCR er synonym med innovation og høj ydeevne, og med et stærkt brand på markedet tilbyder virksomheden både kvalitetsprodukter og et solidt set-up, der sikrer pålidelige og effektive løsninger til kunderne. CCR har desuden et stærkt fokus på bæredygtighed og arbejder løbende på at optimere energimærkninger for at levere løsninger, der både er aktuelle og miljøvenlige.
En spændende og udfordrende hverdag med fokus på
Som Sales Manager får du en nøglerolle i at styrke og videreudvikle CCR’s position som en af markedets førende leverandører af turnkey-løsninger til det kommercielle segment. Du bliver drivkraften bag udvidelsen af CCR’s kundeportefølje og får stor indflydelse på virksomhedens udvikling gennem opsøgende salg, stærke kunderelationer og skræddersyede løsninger.
De specifikke opgaver i rollen er følgende:
- Indledende kontakt og nysalg til kunder i hele Danmark.
- Design og specifikation af løsninger i tæt samarbejde med kunder.
- Beregning og udarbejdelse af tilbud samt opfølgning på disse.
- Udvikling af salgsstrategier i samarbejde med ledelsen med henblik på at fastholde og øge CCR’s markedsposition.
- Teknisk rådgivning af nøglekunder og eksterne konsulenter.
- Løbende opdatering af CRM (SalesForce).
- Projektstyring med fokus på økonomi, tidsplaner og tilfredse kunder.
Din hverdag vil være præget af tæt kundekontakt, hvor du fungerer som sparringspartner og teknisk rådgiver. Fordi CCR’s løsninger altid er skræddersyede til den enkelte kunde, vil du sikre, at både kunder og samarbejdspartnere oplever høj kvalitet og professionel rådgivning gennem hele sagsprocessen.
Hvem er du som kollega?
Du kommer med en solid teknisk baggrund, gerne som maskinmester, ingeniør eller lignende, kombineret med stærke salgskompetencer. Med en proaktiv tilgang, falder det dig naturligt at opsøge nye kunder uden for den eksisterende portefølje og at identificere potentielle vækstområder. Du evner at forstå og formidle komplekse tekniske løsninger på en enkel og forståelig måde, hvilket gør dig i stand til at opbygge tillid og skabe langvarige relationer med kunderne.
Derudover har du erfaring med salg til kunder i internationale matrixorganisationer, gerne med samarbejde på tværs af landegrænser. Du er vant til at navigere i strukturer med faste rammer og krav fra internationale moderselskaber, hvilket gør dig i stand til at overholde koncepter, kontrakter og standarder. Har du kendskab til køleteknik, ses det som en klar fordel.
Som person er du samarbejdsorienteret og dygtig til at opbygge stærke relationer både internt i teamet og eksternt med kunder. Du har en stærk tilpasningsevne og formår hurtigt at sætte dig ind i nye opgaver og situationer. Det falder dig naturligt at identificere løsninger og bevare overblikket, også når flere interessenter er involveret. Med din resultatorienterede tilgang og motivation for at opnå succes er du drevet af stærke præstationer, samtidig med at du bevarer en yderst struktureret arbejdsform. Derudover besidder du stærke mundtlige og skriftlige kommunikationsevner, der gør dig i stand til skabe engagement omkring dig.
Send din ansøgning afsted
I Moment Search & Selection varetager vi rekrutteringen af CCR’s nye Sales Manager. Vi evaluerer løbende ansøgninger, og når rette kandidat er fundet, lukker vi stillingen ned.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Jørn Skarregaard på tlf. +45 28 92 86 74. Din henvendelse behandles fortroligt.