Økonomikonsulent til Frederiksberg Kommune

Posted: 06-03-2025, job nr. 194661

Til det specialiserede voksenområde søger vi en analytisk stærk og dygtig økonomikonsulent med erfaring inden for økonomistyring.

Copenhagen
Permanent employment
Full time
16-04-2025
Share
The application deadline has passed. View our other vacant positions here.

Med et stigende behov for sociale indsatser og en øget kompleksitet i kommunernes opgaver på de specialiserede områder, er det afgørende at have overblik, præcise prognoser og en økonomisk styring, der understøtter de rette beslutninger. I Frederiksberg Kommune er opmærksomheden på området blevet skærpet, og derfor søger Frederiksberg Kommune nu en dygtig økonomikonsulent, der kan tage ansvar for økonomistyringen og være en vigtig sparringspartner for ledelsen.

En indflydelsesrig rolle, der kræver, at du kan levere solid og sikker økonomiunderstøttelse.

Generelt er udgifterne til det specialiserede socialområde steget markant de seneste år, og derfor er der på det specialiserede voksenområde blevet vedtaget en "social handleplan", med initiativer til at bremse og styre udgiftsvæksten som blandt andet at indføre flere trin på tilbudstrappen, øge arbejdet med recovery samt forbedre sikkerheden i prognoserne for udgiftsvæksten. Til dette arbejde, er der nedsat en styregruppe med deltagelse af kommunaldirektøren og direktøren på området, som følger arbejdet tæt. Du kommer derfor som økonomikonsulent til at træde ind i en kontekst med bevågenhed, politisk som administrativ, og et solidt fokus på udvikling og styring, herunder af økonomien.

Som økonomikonsulent på det specialiserede voksenområde bliver du ansat i Økonomi og Udbud, under økonomienheden Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet, der i alt beskæftiger 9 økonomikonsulenter, 2 faglige koordinatorer og 1 leder, som du vil referere direkte til. Din hverdag vil være præget af et tæt samarbejde med særligt én af enhedens økonomikonsulenter samt to øvrige økonomikonsulenter fra det specialiserede børneområde, og en faglig koordinator til at understøtte samarbejdet for hele det specialiserede socialområde.

Dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder:

  • Udvikling og drift af budget- og takstmodeller.
  • Månedlige prognoser, økonomiopfølgning og controlling.
  • Afrapportering til socialchef, direktør og politisk niveau.
  • Udarbejdelse af prognoser for udgiftsvækst, takster og effektiviseringstiltag.
  • Samarbejde på tværs af fagområder for at sikre økonomisk gennemsigtighed.

Økonomikonsulenterne på hele det specialiserede socialområde arbejder tæt sammen og hjælper hinanden på tværs, og du kan derfor se frem til at indgå i et fagligt kompetent fællesskab, hvor dine muligheder for at sætte dit økonomiske præg samt udvikle dig professionelt er store. Arbejdsmiljøet kendetegnes ved at være uformelt, og med højt til loftet. Kollegaerne imellem er gode til at hjælpe hinanden og der er altid plads til at grine sammen.

Du bidrager med

Vi forestiller os, at du har erfaring med kommunal økonomistyring – gerne inden for det specialiserede socialområde, og at du er analytisk stærk og struktureret. Foruden din hidtidige relevante erfaring, har du en uddannelsesbaggrund inden for økonomi, samfundsfag eller administration såsom cand.merc., cand.polit. cand.scient.adm. eller cand.scient.pol.

Du er yderst rutineret i Excel, og navigerer med lethed blandt pivottabeller og kontoplaner. Derudover er du vedholden, robust og velformuleret, og du evner at omsætte data til brugbar ledelsesinformation. Du trives i et miljø med politisk bevågenhed, komplekse økonomiske problemstillinger og at arbejde på borgerniveau.

Du har også mulighed for at blive ansat som økonomikonsulent til det specialiserede børneområde.

Moment Search & Selection varetager rekrutteringen af Frederiksberg Kommunes nye økonomikonsulent til det specialiserede voksenområde. Foruden denne jobmulighed, er der også en ledig stilling som Økonomikonsulent til det specialiserede børneområde. Ønsker du også at blive taget i betragtning til denne stilling, bør du oplyse om dette i din ansøgning. Du kan læse nærmere om stillingen til det specialiserede børneområde her.

Vi gennemgår løbende ansøgninger, og når rette kandidat er fundet, tager vi stillingsopslaget ned.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Recruitment Consultant, Kristian Hallas, på krh@moment.dk og tlf. 32266710 eller Senior Recruitment Consultant, Morten Thomsen, moth@moment.dk og tlf. 31365625.

The company

Frederiksberg Kommune er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på historie og klassisk arv, og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden. Det er en moderne kommune, der betjener over 104.664 borgere, og er blandt landets mest effektive kommuner med høj borgertilfredshed samt landets næstlaveste skatteprocent. Mere end 6.200 arbejder direkte med børn, unge, voksne og ældre rundt på Frederiksberg Kommunes institutioner, og ca. 600 arbejder på rådhuset med udvikling og administration. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen, og opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge deres stillinger, uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

About the Ena portal and our companies

With a profile in the Ena portal, you have access to jobs from some of the Nordics' leading temp and recruitment agencies.

  • Today: Moment & Pædagogisk Vikarbureau.
  • Before long, the rest of the agencies in our group Edda Group will follow.

Together, we offer a wide selection of jobs within, among other categories, customer service, sales, finance, storage, logistics, production, construction, IT, service, child care, teaching etc.
We offer temporary and permanent employment - both part-time and full-time - and are with you all the way from application to employment. Always under orderly conditions. Read more about Moment here and Pædagogisk Vikarbureau here.