Vil du være med til at styrke vores tekniske afdeling og bidrage til at videreudvikle vores service og løsninger? Hos Brønnum har vi en stolt tradition for at levere kvalitetsløsninger til professionelle køkkener. Vi søger en engageret teknisk medarbejder, der ønsker at blive en central del af vores vækstrejse.
Om rollen
Som teknisk medarbejder får du en alsidig hverdag, hvor du arbejder tæt sammen med kolleger, kunder og samarbejdspartnere. Du vil indgå i et stærkt fagligt miljø med fokus på høj kvalitet og professionel kundeservice.
Dine primære opgaver
- Yde teknisk support til både teknikere og kunder
- Håndtere reklamationer og sikre en professionel opfølgning
- Udarbejde tilbud og håndtere reservedele, herunder indkøb og fremskaffelse
- Understøtte den tekniske ledelse med administrative opgaver
- Oprette salgs- og overflytningsordrer
- Arbejde med Navision og Microsoft 365 som en del af de daglige rutiner
Din profil
- Det er en fordel, at du har en el-teknisk baggrund, men erfaring og interesse er også relevant
- Erfaring med fejlfinding og forståelse af el-diagrammer
- IT-kyndig og vant til at arbejde i forskellige softwareplatforme
- Erfaring fra catering- og storkøkkenbranchen er en fordel
- Arbejder struktureret, men er fleksibel og løsningsorienteret
- God forretningsforståelse og stærke samarbejdsevner
Der kan være mange forskellige erfaringsprofiler, der kan passe på denne rolle, men vigtigst er, at du har en positiv indstilling og en naturlig interesse for teknik og at hjælpe.
Vi tilbyder
Hos Brønnum får du en spændende rolle i en virksomhed, der prioriterer innovation, kvalitet og trivsel. Vi tilbyder:
- En dynamisk arbejdsplads med fokus på faglig udvikling og samarbejde
- Attraktive ansættelsesvilkår, herunder pensionsordning, sundhedsforsikring og fritvalgsordning
- En aktiv personaleforening og en lækker kantineordning
Vil du være en del af vores team og bidrage til vores fortsatte succes? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning!