Region Hovedstaden søger en kursusadministrator, som er klar til at blive en del af en arbejdsplads, med gode kollegaer, højt til loftet og en professionel arbejdsstil. Du vil blive en del af HR-afdelingen, hvor erfarne kolleger tager godt imod dig.
Du vil få en grundig og præcis introduktion til arbejdsopgaverne, så du føler dig godt klædt på.
Jobbet
Som administrativ kursusadministrator bliver din fornemmeste opgave at sikre, at regionens kursus- og uddannelsesplaner går som smurt. Her får du et tæt samarbejde med både afdelingsledere, kursusudbydere og regionens medarbejdere.
Helt konkret kommer du til at:
- Håndtere sygemeldinger via telefon og mail, tilbyde erstatningsdage eller kurser ved behov, og følge op på sygemeldinger
- Løbende kontakt til patientunderviserne pr. mail og telefon
- Månedlige honorarafregning og indtastning i internt system, samt behandling af fakturaer
- Koordinere vagtbytter og sikre, at der er dækning på undervisningsdage
- Administrative ad-hoc opgaver
Din profil
For at lykkedes i rollen er det vigtigt, at du kender til vigtigheden af at have overblik og gå struktureret til værks. Som person tager du ejerskab over dine arbejdsopgaver og tager ansvar i det, du laver. Du skal trives i en servicerolle, hvor du har med mange forskellige slags mennesker at gøre, og derfor skal du også besidde en god mængde empati og omgængelighed.
Derudover forventer vi, at du:
- Har gode skriftlige og kommunikative evner
- Er initiativrig og serviceorienteret
- Er detaljeorienteret
- Har flair for IT.
Praktisk
Der er opstart 27. februar 2025. Vikariatet er fuldtid og løber frem til d. 14. maj 2025
Arbejdstiden: mandag-fredag, i tidsrummet kl. 07.30 – 15.00
Arbejdsstedet er Ryesgade 53B, 2100 København Ø.
Timeløn efter kvalifikationer
Vi screener løbende kandidater – så tøv ikke med at sende din ansøgning nu
Vi ser frem til at tale med dig.