Adm. Direktør til Bang & Beenfeldt

Posted: 04-02-2025, job nr. 194152

Kan du lede væksten og drive forretning i en branche, hvor respekt for både historie og fremtid er i højsædet?

Copenhagen
Permanent employment
Full time
06-03-2025
Share

Bang & Beenfeldt, Rådgivende ingeniører har de seneste år oplevet en imponerende vækst med en tredobling af forretningen, og de er nu klar til at tage det næste skridt på en ambitiøs vækstrejse. Vi er derfor på udkig efter en visionær Adm. Direktør, der kan lede virksomheden videre til næste niveau og sikre, at Bang & Beenfeldt fortsat er en betroet aktør inden for bæredygtig renovering og vedligeholdelse af bygninger.

At renovere og vedligeholde eksisterende bygninger frem for at rive ned, er sund fornuft

Siden 1974 har Bang & Beenfeldt taget hånd om Københavns ejendomme og som rådgiver renoveret med respekt for ejendommens historie, omgivelser og arkitektur. Virksomheden har rødderne solidt plantet på Christianshavn, hvor de er omgivet af smukke, gamle ejendomme af den slags, som Bang & Beenfeldt brænder for at tage godt hånd om.

Med fokus på tværfaglighed tæller virksomheden i dag cirka 70 medarbejdere, der omfatter alt fra konstruktionsingeniører, installationsingeniører over bygningskonstruktører, projektledere og energikonsulenter til arbejdsmiljøkoordinatorer og arkitekter. Som Adm. Direktør får du ansvaret for at sikre et positivt og produktivt arbejdsmiljø blandt medarbejderne hos Bang & Beenfeldt, der oplever kulturen som stærk, også på tværs af fagområder. Dette kræver, at du er en synlig leder og en kulturbærer, der fremmer samarbejde, trivsel og et tæt sammenhold i hele organisationen.

Derudover bliver du i rollen ansvarlig for den overordnede ledelse og udvikling af virksomheden. Du vil sikre, at strategier er i tråd med forretningens vision og værdier, samtidig med at du skaber vækst og rentabilitet gennem effektiv styring og ressourceoptimering. Mere konkret vil dine arbejdsopgaver for eksempel omfatte:

  • Udvikling og implementering af strategi i samarbejde med bestyrelsen
  • Identificering af nye vækstmuligheder og sikring af økonomisk rentabilitet
  • At understøtte salgsstyrken med fokus på projektanskaffelser og relationer til strategiske kunder
  • Vurdering af beslutninger om investeringer samt optimering af drift og omkostninger
  • Overvågning af projekter og sikre rettidig levering samt økonomi
  • Implementering af processer for kvalitet, risikostyring og bæredygtighed
  • Rekruttering, udvikling og fastholdelse af medarbejdere
  • At repræsentere Bang & Beenfeldt i eksterne fora
  • Rapportering af performance og fremtidsplaner til bestyrelsen

Handlekraftig kommerciel profil med fokus på ledelse og forretningsudvikling

Vi er på udkig efter dig, der har en byggeteknisk baggrund, som f.eks. ingeniør eller bygningskonstruktør, kombineret med erfaring fra en lignende rolle som direktør eller fra ansvarstunge stillinger, såsom afdelingschef eller divisionschef, med ambitioner om at tage næste skridt i din karriere. Du har erfaring med ledelse på et strategisk, taktisk og operationelt niveau, og du har kendskab til de finansielle og juridiske risici forbundet med komplekse byggetekniske projekter. Desuden formår du at professionalisere en forretning, herunder at digitalisere og optimere processer for øget effektivitet og skalerbarhed.

Som leder er du opsøgende, imødekommende og en stærk holdspiller, der skaber høj trivsel og medarbejdertilfredshed. Du er ansvarlig, relations skabende og robust og har evnen til at fremhæve andres kompetencer samt skabe fremdrift i organisationen. Gennem din beslutningsdygtighed og klare kommunikation formår du at styre både forretning og mennesker mod fælles mål.

Lyder det som dig?

Moment Search & Selection står for rekrutteringen af Bang & Beenfeldts nye Adm. Direktør. Vi evaluerer løbende ansøgninger, og når rette kandidat er fundet, lukker vi ned for processen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director of Search & Selection, Jacob Eichner, på tlf. 2851 9666. Din henvendelse behandles fortroligt.

The company

Bang & Beenfeldt blev etableret i 1974 af civilingeniørerne, Gorm Bang Olsen og Povl Bay Beenfeldt, og har alle årene haft rødderne solidt plantet på Christianshavn. Her er de omgivet af smukke, gamle ejendomme af den slags, som de brænder for at tage hånd om. I dag leverer de byggeteknisk rådgivning fra deres kontor i Daniscos gamle sukkerfabrik på Langebrogade. Bang & Beenfeldt rådgiver især andelsbolig- og ejerforeninger i København om renovering, vedligeholdelse og ombygning af deres ældre ejendomme – og leverer samtidig rådgivningsydelser til erhvervskunder, offentlige bygherrer og privatpersoner. Deres mål er at levere innovative og bæredygtige løsninger, der forlænger levetiden af bygninger, forbedrer energieffektiviteten og sikrer maksimal værdiskabelse for kunderne. De arbejder med projekter fra planlægning og design til gennemførelse og evaluering.

About the Ena portal and our companies

With a profile in the Ena portal, you have access to jobs from some of the Nordics' leading temp and recruitment agencies.

  • Today: Moment & Pædagogisk Vikarbureau.
  • Before long, the rest of the agencies in our group Edda Group will follow.

Together, we offer a wide selection of jobs within, among other categories, customer service, sales, finance, storage, logistics, production, construction, IT, service, child care, teaching etc.
We offer temporary and permanent employment - both part-time and full-time - and are with you all the way from application to employment. Always under orderly conditions. Read more about Moment here and Pædagogisk Vikarbureau here.