Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) er en førende global investeringsfond med fokus på bæredygtig energi og grøn infrastruktur. Med hovedsæde i København og projekter over hele verden arbejder CIP på at udvikle og finansiere vedvarende energiløsninger, herunder offshore vind og solenergi.
CIP’s mission er at fremme en mere bæredygtig fremtid gennem investeringer, der kombinerer finansiel vækst med miljømæssig ansvarlighed.
Vil du være med på rejsen i udsøgte lokaler i Nordhavn er dette din mulighed.
På vegne af CIP søger Moment en Compliance Coordinator til et 2-måneders projektforløb, hvor du bliver en nøgleperson i dokumentationsprocessen og vil spille en central rolle i at sikre korrekt og opdateret dokumentation som led i investeringsprojekter.
Dine ansvarsområder vil inkludere:
- Indsamle og kvalitetssikre dokumentation med fokus på nøjagtighed og detaljer.
- Drive dokumentationsprocessen og holde overblik over flere sideløbende projekter, så alle relevante dokumenter er korrekte og opdaterede.
- Samarbejde med interne og eksterne interessenter for at sikre effektive og gnidningsfri processer.
Er du den rette?
Vi har ikke fastlagt en specifik baggrund eller erfaring, som nødvendigvis gør dig kvalificeret. Det, vi vægter højest, er de personlige kompetencer og egenskaber, du bringer til rollen. Kan du se dig i noget af nedenstående - så hører vi gerne fra dig.
Vi søger dig, der har en professionel tilgang til både skriftlig og mundtlig kommunikation på engelsk. Din arbejdsstil er struktureret, og du kan bevare overblikket, selv når du håndterer flere sager samtidigt. Du navigerer problemfrit i et globalt miljø med mange interessenter.
Derudover forventer vi, at dit analytiske mindset gør dig i stand til at identificere mangler i dokumentation og tage initiativ til at få sagen videre, hvis det er nødvendigt.
Erfaring med ESG-området er ikke et krav, men erfaring med dokumentation og kendskab til økonomiske og regulatoriske rammer vil være en fordel.
Det praktiske
- Vi ønsker en medarbejder der kan begynde hurtigst muligt
- Projektet forventes at vare i 2 måneder med gode muligheder for forlængelse
- Vi vurderer din løn efter hvilken erfaring du kommer med
Er du klar til at blive en del af vores team?
Moment varetager første del af ansøgningsprocessen, og der vil efterfølgende være samtaler hos CIP
Vi ser frem til at høre fra dig!