Skriftlig kundeservicemedarbejder til DSB Indland

Opslået: 23-10-2024, job nr. 193049

Til DSB's kundecenter i Taastrup søger vi serviceorienterede fuldtidsmedarbejdere til opstart d. 5. november. Er du skarp når det gælder kundedialog på skrift? Se her!

Hovedstaden
Vikariat
Fuldtid
01-11-2024
The job is no longer available. View our other vacant positions here.

Jobbet

Som kundeservicemedarbejder kommer du til at spille en afgørende rolle ved at skabe en endnu bedre rejseoplevelse for DSB's kunder. Du vil primært have kundedialog på skrift, og du bliver en del af et livligt miljø i DSB's kundecenter. Der vil være opstart d. 5. november, og vikariatet forventes at vare tre måneder med mulighed for forlængelse.

Dine konkrete arbejdsopgaver er:

  • Servicering af kunder og besvarelser af henvendelser vedr. DSB's produkter.
  • Supportere på DSB's onlineprodukter, Netbutik og digitale kanaler.

I forbindelse med opstarten vil de første uger gå med oplæring, hvor du grundigt vil blive sat ind i DSB’s produkter og procedurerne i afdelingen. Der kan være mulighed for at blive multiskillet på sigt, hvilket vil sige, at du vil blive oplært i andre arbejdsopgaver, f.eks.telefonisk kundeservice.

Din profil

Du anses af andre som imødekommende og serviceorienteret, fordi du hurtigt kan afkode kundens henvendelser på skrift. Du er positiv, hvilket du får til at skinne tydeligt igennem i måden, hvorpå du formulerer dig. Du trives på arbejdspladsen, fordi du kan lide et højt arbejdstempo, og brænder for at give god kundeservice. Du er forandringsparat og fleksibel i forhold til nye opgaver og måder at arbejde på.

For at være den bedst mulige kundeservicemedarbejder, er du:

  • Hurtig på tasterne og god til at multitaske.
  • Dygtig bruger af engelsk på skriftligt niveau.
  • En person med et medfødt servicegen, som ønsker at gøre en forskel for DSB's kunder.
  • God til at arbejde målrettet og resultatorienteret.
  • Kollegaen, der bidrager med et godt humør og engagement.

Hvis du har erfaring med skriftlig kundedialog, er det et plus.

Du bevarer overblikket, når der er travlt, og du ved, at detaljerne er vigtige at få med for at sikre et godt slutprodukt. Du motiveres af et godt samarbejde med dine kolleger og den gode stemning i afdelingen.

Arbejdstid og løn

Arbejdslokationen er Telegade 2, 2630 Taastrup.

Der er opstart i jobbet d. 5. november 2024 og tre måneder frem med mulighed for forlængelse.

Arbejdstiden vil i gennemsnit være 37 timer om ugen fordelt i tidsrummet kl. 8:00-16:00 mandag til fredag.

Lønnen er 149,69 kr. i timen.

Efter endt oplæring kan der være mulighed for hjemmearbejde.

Det er ikke muligt at afholde ferie eller fri i de første 4 uger af din ansættelse grundet oplæring.

Vi ansætter kandidater løbende og derfor modtager vi meget gerne dit CV og ansøgning allerede i dag.

Virksomheden

DSB er en selvstændig statsligt ejet virksomhed, hvor 7000 kolleger trækker i samme retning for at skabe sammenhæng for danskerne. DSB arbejder for at skabe sammenhæng. Mellem a og b. Mellem land og by. Mellem arbejde og hjem. Mellem tog, bil og cykel. Men også sammenhæng mellem udgifter og indtægter, administration og drift, løfter og leveringer, fortid og fremtid.

Om Ena-portalen og vores selskaber

Med en profil i Ena-portalen har du adgang til jobs fra nogle af Nordens førende vikar- og rekrutteringsbureauer.

  • I dag: Moment, Eterni Norge (Office business line) & Pædagogisk Vikarbureau.
  • Inden længe vil resten bureauerne i vores koncern Edda Group følge trop.

Sammen tilbyder vi et bredt udvalg af jobs inden for blandt andet kundeservice, salg, finans, lager, logistik, produktion, bygge og anlæg, IT, service, pædagogik, undervisning, socialrådgivning m.m.
Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her, Eterni Norge her og Pædagogisk Vikarbureau her.