Lagerassistent søges til Eurofins i Vejen

Opslået: 09-10-2024, job nr. 192774

Bliv en del af en førende virksomhed inden for laboratorieanalyser, hvor kvalitet,innovation og bæredygtighed er i fokus.

Midtjylland | Sønderjylland
Vikariat
Fuldtid
30-10-2024

Er du klar til at blive en del af en førende virksomhed inden for laboratorieanalyser, hvor kvalitet, innovation og bæredygtighed er i fokus? Hos Eurofins i Vejen, søger vi en serviceminded lagerassistent til et dynamisk og engageret team.

Om Jobbet

Som lagerassistent hos Eurofins får du en alsidig og spændende hverdag. Du vil arbejde tæt sammen med både lager- og laboratorieteamet for at sikre en gnidningsfri håndtering af varer og prøver. Dine opgaver vil spænde fra varemodtagelse til at sørge for, at laboratorieafdelingerne har de nødvendige materialer til at udføre deres vigtige analyser.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Modtagelse og registrering af varer og prøver
  • Udpakning af varer og opdatering af lagerbeholdning
  • Pluk og pak af varer til laboratorieafdelingerne
  • Indsamling af recepter fra laboratorierne
  • Truckkørsel
  • Oprydning og vedligeholdelse af lager samt diverse ad hoc-opgaver

Din profil

Vi søger en lagerassistent, der har erfaring med lagerarbejde og gerne arbejder selvstændigt og struktureret. Du trives i et miljø, hvor præcision og ansvarlighed er afgørende for den daglige drift.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med lagersystemer og er vant til at arbejde med IT
  • Er venlig, imødekommende og serviceminded
  • Har truckcertifikat og erfaring med truckkørsel
  • Har kørekort B og er klar til at køre mellem forskellige lokationer
  • Behersker dansk mundtligt og skriftligt

Derudover skal du være opmærksom på at jobbet er fysisk krævende, hvortil du skal forvente at gå mange skridt i løbet af en arbejdsdag.

Praktisk information

  • Arbejdstid: mandag-torsdag kl. 08:00-16:00 og fredag kl. 08:00-15:30
  • Lokation: Ladelundvej 85, 6600 Vejen
  • Opstart: Hurtigst muligt

Vi tilbyder en vikariatstilling med mulighed for fastansættelse i en virksomhed, der arbejder med banebrydende teknologi og gør en forskel i sundheds- og miljøsektoren.

Er du interesseret? Så send gerne din ansøgning allerede i dag!

Virksomheden

Førende virksomhed inden for laboratorieanalyser International virksomhed

Om Ena-portalen og vores selskaber

Med en profil i Ena-portalen har du adgang til jobs fra nogle af Nordens førende vikar- og rekrutteringsbureauer.

  • I dag: Moment, Eterni Norge (Office business line) & Pædagogisk Vikarbureau.
  • Inden længe vil resten bureauerne i vores koncern Edda Group følge trop.

Sammen tilbyder vi et bredt udvalg af jobs inden for blandt andet kundeservice, salg, finans, lager, logistik, produktion, bygge og anlæg, IT, service, pædagogik, undervisning, socialrådgivning m.m.
Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her, Eterni Norge her og Pædagogisk Vikarbureau her.