Jobbet
Vi søger, på vegne af Nets i Ballerup, engagerede, administrative konsulenter til deres afdeling, som arbejder systematisk og professionelt for at levere den bedste support og sagsbehandling til kunderne. Sammen med dit team håndterer du indsigelsessager fra banker på korttransaktionsområdet, foretager grundige analyser samt behandle indsigelser på baggrund af fastsatte nationale retningslinjer. I dit team behandler I sager på både dansk og engelsk, som du skal beherske skriftligt og mundtlig på et professionelt niveau. Derudover er det absolut en fordel, hvis du behersker et nordisk sprog, udover dansk (norsk, svensk eller finsk), så du kan supportere det øvrige team. Dette er dog ikke et krav.
Dine arbejdsområder vil hovedsageligt bestå af:
- Sagsbehandling af indsigelser fra banker jf. de gældende regler på området, herunder at analysere sager og træffe beslutninger.
- Varetage dialog med banken.
- Håndtering af data og grundig dokumentation af indsigelsesprocessen i Nets’ systemer.
- Løbende administrative opgaver.
Nets er en af Nord-Europas førende virksomheder inden for betalingsløsninger samt digitale sikkerhedsløsninger, og har omkring 2.800 medarbejdere. Du vil være tilknyttet afdelingen "Card Dispute Issuing" på kontoret i Ballerup, København.
Din profil
Vi søger dig, som er nysgerrig, har gåpåmod og lyst til at lære nyt. Det er naturligvis en fordel, hvis du har erfaring med sagsbehandling fra for eksempel forsikrings- og bankverdenen, men der kan være flere veje ind i stillingen. Det vigtigste er, at du har erfaring med kundekontakt og kommunikation (først og fremmest skriftligt) og trives i det.
Derudover håber vi, du kan nikke genkendende til flere af følgende punkter:
- Kan sætte dig ind i systemer og komplekse processer.
- Prioritere at skabe en god kundeoplevelse.
- Arbejder systematisk for at finde frem til effektive løsninger.
- Har en god økonomisk forståelse.
Derudover er det en forudsætning for jobbet, at du behersker dansk og engelsk skriftligt og mundtligt – og absolut en fordel, hvis du i øvrigt behersker et nordisk sprog udover dansk (norsk, svensk eller finsk). Dette er dog ikke et krav.
Praktisk
Opstart: Snarest muligt.
Varigheden af stillingen vil være indtil d. 31. december 2025.
Arbejdstiden vil ligge mellem kl. 08.00 til 17.00 mandag til fredag med stor fleksibilitet og frihed under ansvar. Efter endt oplæring vil der desuden være mulighed for at arbejde hjemmefra 2-3 dage om ugen.
Lønnen vil ligge på 195 kr. i timen, (svarende til ca. 31.200 på en fuldtids månedsløn). Derudover kommer der tillæg/pension oveni.
I forbindelse med ansættelsen skal du kunne fremvise en straffeattest og bekræfte, at du ikke er registreret i RKI eller lignende.
Ansøg nu!
Vi screener ansøgere og afholder samtaler løbende og lukker for opslaget, når de rette kandidater er fundet – så send allerede din ansøgning og CV i dag. Det vil være en konsulent fra Moment, der varetager den indledende del af rekrutteringsprocessen.