Jobbet
Unisport har travlt, og vi er derfor på udkig efter nye medarbejdere til deres Customization afdelingen. Her vil du stå i tryk afdelingen og hjælpe med at sætte de rigtige tryk/print på Unisports produkter. Du skal derfor være detaljeorienteret samt trives med en aktiv arbejdsdag, hvor du helt sikkert får gået dine 10.000 skridt. Det er en fordel hvis du har viden om fodboldhold og ligaer. Unisport vil være de bedste til at hjælpe deres kunder, derfor er der travlt og mange deadlines. Til gengæld har de det altid sjovt sammen på arbejde.
Der vil i forbindelse med opstart være en grundig introduktion til arbejdsopgaverne.
Din profil
Du har masser af energi og er ikke bange for at tage fat. Du går altid effektivt samt engageret til dine arbejdsopgaver. Du er på udkig efter et fuldtidsarbejde, hvor du kan få vagter i hverdage og weekend. Du skal trives med at arbejde effektivt og kunne navigere i nogle travle arbejdsdage, hvor din energi og gå-på-mod skinner igennem.
Kendskab til fodbold og sport er en fordel, men det vigtigste er, at du har den rette indstilling og kan arbejde både effektivt og kvalitetsbevidst med dine opgaver. Som person er du grundig, har et godt overblik og er engageret i de ting, du foretager dig.
Det praktiske
Opstart:
Hurtigst muligt.
Arbejdstider:
Mandag-fredag fra kl. 15:00-23:00 + søndagsvagter
Løn:
128,6 kr. inkl. fritvalg + 25 kr. tillæg efter kl. 18:00 i hverdagene
Krav:
Du kan se dig selv i stillingen i lang tid.
Transport:
Unisports lager ligger ca. 3,5 kilometer fra Køge Nord Station. Der er enkelte busforbindelser, som går til adressen, men ellers er mulighederne begrænsede. Vi anbefaler derfor, at du – inden du søger stillingen – undersøger dine transportmuligheder.
Ansættelsesprocessen
Hvis du er det rette match til stillingen, vil vi afholde et telefonisk interview. Interviewet vil bestå af en række spørgsmål og skal gennemføres for at komme i betragtning til jobbet.
Vi kontakter løbende kandidater, så skynd dig at sende en ansøgning og et CV allerede i dag – vi sidder klar til at lære dig at kende!