Backend udvikler til Domea.dk

Opslået: 15-07-2024, job nr. 189337

Har du +3 års erfaring med backend udvikling, og vil du være med til at tage ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af Domea.dk’s it-løsninger?

Hovedstaden
Fastansættelse
Fuldtid
04-10-2024
The application deadline has passed. View our other vacant positions here.

Som Backend udvikler hos Domea.dk får du arbejdsplads i en nonprofit organisation, der på landsplan har mere end 600 medarbejdere. Du får daglig gang på kontoret i Høje-Taastrup, hvor du bliver en del af afdelingen, digitalisering og koncernøkonomi, der har ansvaret for Domea.dk’s digitale udvikling samt drift og support af deres systemer til gavn for brugere og kunder.

Danmarks førende almene administrations- og rådgivningsvirksomhed

Teamet du kommer til at indgå i, rummer 11 medarbejdere (Hvoraf 3 er udviklere) med forskellige faglige baggrunde, hvorfor der vil være rig mulighed for sparring. Du bliver en indflydelsesrig holdspiller, når det kommer til udvikling, vedligeholdelse og fejlretning af Domea.dk’s it-løsninger, herunder online universer, intra- og ekstranet, webservices og SQL-procedurer. Derudover får du følgende ansvarsområder:

  • Udarbejdelse af kravspecifikation med udgangspunkt i forretningens og brugernes behov.

  • Rådgive og sikre konsistent valg af tekniske design og løsninger i henhold til gældende arkitektur.

  • Dokumentation i forhold til gældende arkitektur.

  • Koordination med leverandørens udviklere og arkitekter.

Dine faglige kompetencer

Vi forestiller os, at du har minimum 3 års praktisk erfaring med Backend udvikling, og at du mestrer teknologierne C# og .Net til fulde. Derudover er du vant til at arbejde med integrationer, udvikling, fejlfinding og vedligeholdelse, og du formår at omsætte forretningsmæssige behov til konkrete løsninger.

Du er erfaren inden for MS SQL samt Rest-services, og du evner at videreformidle vanskelige tekniske forhold på en simpel og overskuelig måde. Som person besidder du gode samarbejdsevner, og du har en positiv indstilling til dine omgivelser. Du er nysgerrig, ansvarsfuld og engageret i dit arbejde, og du ønsker at være en del af et socialt fællesskab på din arbejdsplads.

Søg stillingen

I Moment varetager vi rekrutteringen af Domea.dk’s nye Backend udvikler. Vi evaluerer løbende ansøgninger, og når rette kandidat er fundet, lukker vi stillingen ned.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Recruitment Consultant, Kristian Hallas, på krh@moment.dk. Din henvendelse behandles fortroligt.

Virksomheden

Domea.dk er en af Danmarks førende almene administrations- og rådgivningsvirksomheder. Kunderne er boligorganisationer- og administrationer, der tilsammen ejer og administrerer godt over 80.000 boliger fordelt over hele landet. Domea.dk er en nonprofit organisation, ejet af kunderne og er demokratisk ledet. Derudover er de en kommerciel virksomhed, der sikrer så lav en husleje som muligt.

Om Ena-portalen og vores selskaber

Med en profil i Ena-portalen har du adgang til jobs fra nogle af Nordens førende vikar- og rekrutteringsbureauer.

  • I dag: Moment & Eterni Norge (Office).
  • Inden længe vil resten bureauerne i vores koncern Edda Group følge trop.

Sammen tilbyder vi et bredt udvalg af jobs inden for blandt andet kundeservice, salg, finans, lager, logistik, produktion, bygge og anlæg, IT, service, m.m.
Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her og Eterni Norge her.