Jobbet
På vegne af vores kunde Holmris B8 søger Moment en kreditorbogholder. Der er tale om et vikariat af 3 måneders varighed med eventuel mulighed for forlængelse.
Opgavepaletten vil bestå af klassiske kreditoropgaver. Du vil være en hjælpende hånd til dine kollegaer, og du kommer til at varetage håndteringen af vare og omkostnings fakturaer, samt andre klassiske kreditor opgaver. Der er desuden også en del administrative opgaver, som du også skal hjælpe med.
Du vil blive en del af et skønt team på 6 inklusiv dig. De vægter fællesskabet højt og står klar til at tage godt imod dig.
Din profil
Du har en god forståelse af kreditorbogholderiet. Du er hurtig til at sætte dig ind i nye systemer og trives med rutineprægede opgaver. Det falder dig naturligt at holde skarpt fokus på detaljerne, og du har samtidig forståelse for vigtigheden af at overholde deadlines. De anvender Navision/Business Central, så det vil være en klar fordel, hvis du har erfaring med dette system. Har du erfaring med årsafslutninger, vil dette også blive betragtet som et plus.
Kompetencer:
- Erfaring med Navision/Business Central.
- Hjemmevant i Excel.
- God proces og flow forståelse.
Praktisk information
Opstart: Den forventede opstart er i uge 12.
Der er tale om et vikariat af 3 måneders varighed med mulighed for forlængelse.
Der er tale om en 30 timers stilling med mødetider inden for normal kontortid fordelt på 4 hverdage.
Du vil blive månedslønnet. Lønnen fastsættes efter kvalifikationer.
Arbejdslokation: Odinsvej 5, 8850 Bjerringbro
Ansøgning
Hvis du er interesseret i stillingen, vil vi opfordre dig til at søge allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige.