Jobbet
På vegne af Chr. Hansen søger vi en struktureret og praktisk anlagte piccolo/piccoline til et deltids-/studiejob i deres kantine i Avedøre med opstart hurtigst muligt.
I rollen som piccoline/piccolo bliver du ansvarlig for virksomhedens kantine i aftentimerne. Jobbet består i at sikre, at der bliver gjort klar til spisning af de omkring 50 medarbejdere, der er tilmeldt spiseordningen. Det bliver din fornemmeste opgave at sørge for, at bufféten bliver stillet frem, og at bufféten hele tiden ser præsentabel ud. Når dine kollegaer har spist, sørger du ligeledes for at rydde af og vaske op, så der er pænt og rent, til dine kantine-kollegaer møder ind morgenen efter.
Som piccoline/piccolo kommer du til at hjælpe med de praktiske opgaver i kantinen i forbindelse med aftenbespisning.
Dine arbejdsopgaver er blandt andet:
- Opvarmning af mad
- Ordne grøntsager
- Anrette bufféen
- Løbende opfyldning af bufféen
- Afrydning og opvask.
En stor del af arbejdstiden går med at rydde af og vaske op og det skal du trives med. Du vil arbejde i et industrikøkken, hvor der findes industrikøkkenudstyr herunder industriovne og rullebåndsopvaskemaskine.
Du bliver stillet uniform til rådighed.
På de første par vagter vil du blive sat ind i de forskellige arbejdsgange og derved få en grundig oplæring.
Der er tale om et deltidsjob 4 timer dagligt i tidsrummet mandag-torsdag fra kl. 16:00-21:00. Dagene deles mellem to vikarer. Vi søger primært en, der kan dække vagterne: onsdag og torsdag aften og håber, du har en fleksibel hverdag.
Din profil
For at komme i betragtning til stillingen er det vigtigt, at du er imødekommende af natur og ikke er bange for at tage fat. Da du kommer til at arbejde selvstændigt og selv får ansvar for dine opgaver, skal du desuden have et godt overblik og følger procedurer. Hygiejne er en selvfølge for dig og du går op i kvalitet. Derudover er det vigtigt, at du er i god fysisk form, da du kommer til at bære på fade med mad m.m.
Derudover ser vi gerne at du:
- Præsentabel
- Smilende
- Er initiativrig
- Kommer med løsningsforslag.
Det er en forudsætning for jobbet, at du behersker dansk i skrift og tale samt kan begå dig på engelsk.
Løn og arbejdstider
Der er tale om en deltidsstilling på 8-12 timer ugentligt, med opstart hurtigst muligt. Arbejdstiden er mandag til torsdag fra kl. 16:00 til 21:00. Arbejdsdagene fordeles mellem to vikarer.
Der er opstart snarest muligt! Vi søger én, der kan starte med det samme!
Arbejdspladsen er hos Chr. Hansen, Jernholmen 1-27, 2650 Hvidovre, i cykelafstand fra Friheden st.
Lønnen er 140 kr. pr. time.
Vi holder samtaler løbende, send derfor din ansøgning afsted allerede i dag.
Søg jobbet
Interesseret? Klik på 'Søg dette job' for at skrive din ansøgning. Har du ikke allerede en profil hos Moment, vil du blive bedt om at oprette en som første led i ansøgningsprocessen. Du bedes venligst vedhæfte et profilbillede på din profil i forbindelse med din ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig!