Som Handelsbankens kommende AML- og sanktionsspecialist får du en vigtig rolle i Handelsbanken i Danmark, hvor du vil være med til at vurdere samt træffe beslutninger om implementering af lovkrav, krav til KYC-kundedokumentation, komplekse transaktioner mv. Udover kendskab til diverse regelsæt og vejledninger så kræver beslutningerne også, at du har interessen og forudsætningerne for at sætte dig ind i et komplekst juridisk område, hvor nationale- og internationale politiske beslutninger kan få direkte indflydelse på din hverdag.
Du får en sjælden mulighed for at arbejde på tværs af forskellige dele af forretningen med forbedring af Handelsbankens KYC-processer, og du bliver en del af et dynamisk miljø med stor mulighed for både personlig og faglig udvikling. Der er højt til loftet og godt humør. Din arbejdsdag vil blive varieret, og den vil blandt andet indeholde:
- Fortolkning og implementering af lovgivning samt koordinering med forretningen.
- Deltagelse i forskellige projekter i banken med henblik på forbedring af KYC-processer.
- Indhente, bearbejde og vurdere oplysninger fra filialer og kunder.
- Udføre kvalitetskontrol for at sikre, at vi lever op til gældende regler, herunder hvidvaskloven samt internationale sanktioner.
- Rådgive, vejlede og oplære vores filialer om blandt andet grænseoverskridende transaktioner.
- Opdatere og vedligeholde instruktioner og forretningsgange på såvel AML- som sanktionsområdet.
- Gennemgå og holde dig ajour med såvel nationale som internationale regler og vejledninger.
- Diverse ad hoc-opgaver inden for AML- og sanktionsområdet.
Om jobbet:
Du har mulighed for at arbejde fra enten Østergade 2 i Herning eller Havneholmen 29 i København. Der vil også være mulighed for at arbejde hjemmefra, da mange af opgaverne kan løses fra distance. Du vil blive en del af Governance, AML-regulations and Sanctions team, som er en del af bankens Financial Crime Prevention afdeling, der har medarbejdere siddende i både Herning og København.
Om dig:
Du har eller er i gang med en cand.jur eller lignende og måske erfaring fra området. Hvis du læser på sidste semester og er færdig til sommer, er du også velkommen til at søge stillingen, så længe at:
- Du er personlig engageret og faglig stærk.
- Du har gode samarbejdsevner og et positivt sind.
- Du er eksekverende og trives med ansvar.
- Du formår at skabe overblik i en til tider travl hverdag.
- Du evner at kombinere juraen med en forretningsmæssig forståelse.
- Du er proaktiv, når det kommer til at tilegne dig viden.
- Du er ansvarsbevidst og resultatorienteret.
- Du skriver og taler dansk og engelsk.
Kontakt og ansøgning
Hvis du er interesseret i stillingen, vil vi opfordre dig til at sende din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige. Så jo før du søger, desto bedre er dine muligheder.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Cecilie Cederholm på tlf. 70 20 18 35. Hvis du har spørgsmål til jobindhold er du velkommen til at kontakte Jurist, Lotte Gotlieb Andersen på tlf. 4679 1582 /mobil 4081 2525.