Stillingen
Til Rigspolitiet søger vi i øjeblikket empatiske og imødekommende kundeservicemedarbejder, der kan arbejde i aftentimerne på weekendholdet hos kontaktsporingsenheden. Der er tale om en fuldtidsstilling med faste arbejdstider lørdag og søndag, kombineret med tre af ugens øvrige dag. Du vil derfor også få to sammenhængende fridage.
Du vil i jobbet, gennem telefonisk kontakt med borgerne, skulle opspore og informere borgerne om at de potentielt set kan være smittet med COVID-19 og dermed indgå i en smittekæde. Denne kontakt, kommer på baggrund af den dialog Styrelsen for Patientsikkerhed forinden har haft med en smittet borger.
Udover den telefoniske kontakt med borgeren, vil du skulle foretage en registrering af borgerens oplysninger i en database, hvori oplysningerne indlægges.
Din profil
Vi er på udkig efter dig, der har forståelse og empati, samt leverer en fantastisk service over telefonen. Du trives i en hverdag med kontakt til mange forskellige mennesker, og går aldrig på kompromis med serviceoplevelsen, selvom tempoet er højt. Du har en fleksibel indstilling til skiftende arbejdsopgaver og trives i den opsøgende rolle.
Vigtigst af alt er, at du:
- Har lyst til at yde sublim service over telefonen
- Er god til at uddrage essensen af en samtale
- Forstår det ansvar, der følger med at repræsentere en offentlig myndighed
- Forstår og taler engelsk, da der er mange udenlandske henvendelser
For at arbejde hos Rigspolitiet skal du give samtykke til, at Rigspolitiet må foretage et baggrundstjek.
Arbejdstid, løn og proces
Vi søger løbende dygtige medarbejdere, så send os allerede din ansøgning i dag.
Vikariatet forventes at vare frem til d. 31. marts 2021.
Vikariatet er på fuldtid med arbejdstid i tidsrummet 14:30 – 22:30, alle ugens dage, hvoraf dine arbejdsdage i weekenden er faste.
Du får to sammenhængende fridage mellem mandag og fredag.
Det er vigtigt, at du ikke har planlagt ferie eller andet fravær i perioden.
Du får en fast timeløn på 150 kr. Derudover vil du modtage et tillæg på 24,42 kr. i tidsrummet 17:00-23:00 og et weekend- og helligdags-tillæg på 43,67 kr.
Arbejdssted: Jonstruplejren, Jonstrupvej 240, 2750 Ballerup.