Jobbet
Vi tilbyder dig lige nu en helt unik mulighed for at få indblik i Danske Bank Global Service, hvor du som Tax Operations Officer skal arbejde med en lang række skatterelaterede sager. Du vil arbejde i tæt kontakt med dine kollegaer i Litauen, ligesom du også vil samarbejde med andre afdelinger i banken, som er involveret i end-to-end processen.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til skatterelaterede sager fra enten studie eller en tidligere stilling - kan du nikke genkendende til betegnelser som dobbeltbeskatning, aktier, udbytte, reclaim og relief at source, er du godt på vej. Erfaring inden for området er dog ikke udslagsgivende for at komme videre i proces, da vi vægter motivation, engagement og arbejdstilgang højt i udvælgelsesprocessen.
Som Tax Operations Officer vil dine arbejdsopgaver blandt andet inkludere:
- Oprettelse af nye skatteserviceaftaler
- Behandling af Tax Reclaims på forskellige europæiske markeder
- Undersøgelse af ikke-standardiserede sager
- Besvarelse af forespørgsler fra kunder og myndigheder
- Håndtering af dokumentation - herunder indhentning og verificering af data
Da afdelingens daglige arbejde påvirker bankens kundetilfredshed, er der stort fokus på følgende:
- Rettidig og nøjagtig behandling af sager
- Undersøgelse af ikke-standardiserede sager, hvor kunder kan have brug for ekstra hjælp
- At være proaktiv på kunder og rådgiveres anmodninger
- Konstruktivt samarbejde med interessenter - herunder rapportering til både interne og eksterne
Din profil
Du skal trives med sagsbehandling og have et ønske om at arbejde med skatterelaterede sager. Erfaring er som sagt ikke et must, men det er vigtigt, at du er hurtig til at sætte dig ind i nye områder og har en systematisk og struktureret tilgang til problemløsning. Du er desuden god til at kommunikere og identificerer dig med at være åben og nem at tale med. Endvidere er du god til at spotte, hvis en proces kan optimeres og er klar til at hjælpe til, hvor det brænder.
Vi ser derudover gerne at du:
- Som minimum har en bachelor eller en professionsbachelor fra en videregående uddannelse
- Har en grundlæggende finansiel forståelse
- Er kvalitets- og resultatorienteret
- Har et øje for detaljen
- Kan holde snuden i sporet - også når du har mange bolde i luften
Det er vigtigt, at du behersker engelsk både på skrift og i tale, da du skal kommunikere med dine kollegaer i Litauen. I forbindelse med ansættelsen skal du derudover kunne fremvise straffeattest samt dokumentere, at du ikke er registreret I RKI eller lignende.
Det praktiske
Går du videre i processen vil du først blive ringet op med henblik på en kort telefonisk samtale. Næste skridt er, at Moment og Danske Bank afholder et online assessment d. 18/12, hvor vi indledende starter med et informationsmøde og derefter afholder personlige samtaler inkl. tilbagemelding på en logisk analyse. Herefter er opstart d. 04/01 og vikariatet varer til primo september 2021 – med mulighed for forlængelse.
Du vil få en timeløn på 230 kr. og blive ansat gennem Moment på HK-overenskomst.
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen inden for almindelig kontortid.
Lokationen er Høje Taastrup, blot 5 minutter gå gang fra stationen.