Jobbet
Hos Lebara er kundernes behov i højsædet, og deres fokus er at levere den bedst mulige kundeoplevelse samt et godt produkt. Og det er her, du kommer ind i billedet. Som repræsentant for Lebara vil du møde kunderne med et højt humør, empati og professionalisme. Førstehåndsindtrykket er vigtigt, og som kundeservicemedarbejder vil din fornemmeste opgave være at levere service i særklasse og hjælpe kunderne på vej med en god oplevelse og mod på mere.
Arbejdet består i at besvare indgående henvendelser fra kunder, primært pr. telefon og mail. I din dialog med kunderne vil du have en rådgivende rolle og besvare spørgsmål omkring betalinger, køb mm.
Hos Lebara er der et tæt sammenspil mellem afdelingerne på kontoret, og især blandt dine kolleger i kundeservice, hvor I gør hinanden bedre. Du vil desuden være i tæt samarbejde med backoffice-teamet, og en del af dit job vil være at sørge for det administrative arbejde i forbindelse med håndteringen af kundehenvendelser.
Din profil
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med kundekontakt og service. Du vil modtage grundig oplæring i produkter, systemer og kultur i forbindelse med opstart. Det vil dog være en fordel, hvis du har en erfaring med de gængse IT-systemer og nyere telefoner, da jobbet ofte kræver en god fornemmelse for IT og teknologi.
Du er engageret, god til at lytte og sætter kunderne først. Du forstår at prioritere dine opgaver, har en struktureret tilgang til dit arbejde samt motiveres af at give kunderne en super service.
Vi forestiller os, at:
Din erfaring er ikke altafgørende, men din indstilling og dit engagement er ikke til at tage fejl af
Du tager ansvar og trives med selvstændige arbejdsopgaver
Du kommunikerer fejlfrit på dansk både i skrift og tale og har gode engelskkundskaber
Du kan se dig selv i stillingen i minimum et år
Praktisk info
Lebara har adresse på Bomhusvej 13 på Østerbro.
Arbejdstiden vil være mandag til fredag kl. 10.00-14.00
Der er opstart i stillingen hurtigst muligt.
Der er tale om en rekruttering, hvor Moment varetager den indledende rekrutteringsproces. Bliver du ansat, indgås der en kontrakt mellem dig og Lebara Mobile direkte.