Vil du være en nøgleperson i driften af Øresundsbrons betalingsløsninger?
På vegne af Øresundsbron søger vi en Teknisk Koordinator til en rolle med stor kontakt til leverandører, tæt dialog med kolleger på og et bredt ansvar for drift, koordinering og kvalitet. Du bliver en del af afdelingen Teknik Betal i enheden Leverance bestående af 5 kollegaer – et krydsfelt mellem drift, teknologi og udvikling, hvor kvalitet, ansvar og samarbejde er i fokus.
Stillingen er en fastansættelse i 37 timer om ugen med arbejdssted på Øresundsbron ved betalingsanlægget i Sverige.
Jobbet
Som Teknisk Koordinator får du en bred rolle, hvor du både arbejder med daglig drift, koordinering, analyse og udvikling af processer. Det er dig, der holder overblikket, sikrer struktur i opgaverne og sørger for, at leverandørerne leverer den kvalitet, vi forventer.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Håndtere Incident, Problem og Change Management efter ITIL-princippet
- Overvåge og analysere hændelser i betalingssystemer og sørge for korrekt opfølgning
- Samarbejde med leverandører og sikre, at deres leverancer lever op til kravene
- Teste, kvalitetssikre og godkende nye system- og softwareopdateringer
- Konfigurere og vedligeholde prislister og andre lister samt følge op på rapporter, KPI’er og certificeringer
- Drive procesforbedringer og sikre høj kvalitet i dokumentation og standardisering
Du vil desuden lede mindre ændringer og projekter, hvor du styrer planlægning, koordinering og samarbejdet med både interne kolleger og eksterne leverandører.
Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring som Projektleder og en teknisk baggrund, fx som IT-tekniker, Datatekniker eller Driftstekniker. Vi forventer, at du har erfaring med ITIL-processer, systemdrift, netværk, integrationer og databaser samt med test, kvalitetssikring og dokumentation.
Vi håber, at du kan nikke genkendende til:
· At arbejde struktureret, tage ansvar og skabe overblik i komplekse IT-miljøer
· Trives med både samarbejde og selvledelse, arbejder analytisk og løsningsorienteret og kan håndtere både kvalitet og tempo
Øresundsbron er en dansk-svensk virksomhed med engelsktalende leverandører og derfor skal du kunne tale dansk og engelsk på professionelt niveau samt forstå svensk på skrift og i tale.
Det praktiske
Arbejdssted: Kontor ved betalingsanlægget i Sverige
Arbejdstid: 37 timer om ugen, mandag-fredag indenfor normal kontortid. Dog med stor fleksibilitet i arbejdstiderne, så længe dine opgaver bliver løst. Der kan forekomme rejseaktivitet.
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse ved Øresundsbron på dansk kontrakt. Øresundsbron har en del personalegoder som du vil blive tilbudt.
Vi indkalder løbende til samtale, så send os din ansøgning allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig.