Er du systematisk og har overblik? Værdsætter du frihed under ansvar samt strukturer og processer?
Vil du være det vigtige bindeled, som sikrer at interne opgaver bliver håndteret på rette vis? Og trives du med at arbejde selvstændigt, samt selv at planlægge og tilrettelægge de daglige arbejdsopgaver? Så er du måske den nye kollega, vi søger i samarbejde med DAO?
Om jobbet:
Stillingen er en deltidsstilling på minimum 15 timer – dog kan der i visse perioder være tale om flere timer.
Som terminalmedarbejder skal du være med til, at sikre høj kvalitet samt sikre at produkterne kommer ud til tiden. Da arbejdet er selvstændigt, skal du efter en grundig oplæring, selv mestre at kunne planlægge og tilrettelægge de daglige arbejdsopgaver.
En del af opgaverne vil være rutinepræget, mens andre kræver indlevelsesevne og viden.
Dine primære ansvars- og arbejdsområder vil være:
- Af/på læsning af trailer
- Manuel sortering af ikke sorteret pakker ud til ruterne.
- Udlevering af dao brevkasse samt devices til alle ruter
- Support til diverse chauffør fx udlevering af device, genprint af label m.v.
- Dialog med transport, hvis der forsinkelser eller ændringer i ruter
- Opfølgning på kontrol skema.
- Forberedelse til næstkommende dag
- Generel oprydning på terminalen
Din profil
Vi leder efter en engageret og serviceminded terminalmedarbejder, der har evnen til at kommunikere med mange forskellige kollegaer. Derudover ser vi gerne at du har:
- Et godt administrativ overblik samt en høj arbejdsmoral
- Gode kommunikationsevner og et smittende humør
- Et godt overblik, og mestre at jonglere flere arbejdsopgaver på en gang, i en til tider travl hverdag.
- Et truckcertifikat
Da vores team inkluderer medarbejdere fra forskellige nationaliteter, er det afgørende, at du har stærke færdigheder i både dansk og engelsk, både i tale, skrift og forståelse.
Du bliver en del af et team på 2-3 kollegaer, der arbejder tæt sammen med vores driftsorganisation. Driftsorganisationen arbejder primært som specialister indenfor drift og distribution i last mile. Vi er teamspillere med evnen til at arbejde effektivt i et tværfagligt miljø, og vi sætter en ære i at bidrage positivt til teamdynamik og samarbejde i hele forretningen. Vi tror på, at vi opnår bedre resultater, hvis vi arbejder som ét team, der hjælper og støtter op om hinanden og har det godt, når vi er på arbejde.
Du vil komme til at rapportere direkte ind til terminalchefen, og din arbejdsplads vil være på vores terminal i Aalborg.
Arbejdstid
Morgenvagt fra kl. 07:00 -17:00
Opstart:
Hurtigst muligst, dog venter vi gerne på den rette.
Skynd dig at sende en ansøgning og ikke mindst et cv.
Du kan ansøge ved at trykke på ansøg nu.
Har du yderligere spørgsmål, så kan du kontakte os på 70201835.