Teknisk koordinator til Øresundsbron

Posted: 01-12-2025, job nr. 199012

Er du teknisk anlagt og har du en naturlig evne til at holde mange bolde i luften? Føles koordinering som en leg? Så er det måske dig vi søger til en spændende fastansættelse!

Copenhagen
Permanent employment
Full time
21-12-2025
Share

Teknikkoordinator til Øresundsbron – Tolling

Vil du være en nøgleperson i driften af Øresundsbrons betalingsløsninger?
Vi søger en teknikkoordinator til en rolle med stor kontakt til leverandører, tæt dialog med kolleger på site og et bredt ansvar for drift, koordinering og kvalitet. Du bliver en del af afdelingen Teknik Betal i enheden Leverance – et krydsfelt mellem drift, teknologi og udvikling, hvor kvalitet, ansvar og samarbejde er i fokus.

Stillingen er en fast fuldtidsansættelse med arbejdssted på LOC (betalingsanlægget i Sverige).

Jobbet

Som teknikkoordinator får du en bred rolle, hvor du både arbejder med daglig drift, koordinering, analyse og udvikling af processer. Det er dig, der holder overblikket, sikrer struktur i opgaverne og sørger for, at leverandørerne leverer den kvalitet, vi forventer.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Håndtere Incident, Problem og Change Management efter ITIL

  • Analysere systemhændelser i betalings- og kortsystemer og sikre korrekt eskalation

  • Følge op på leverandører og sikre kvalitet i deres leverancer

  • Kvalitetssikre, teste og godkende nye softwareversioner (POS og TSS)

  • Konfigurere og vedligeholde prislister, whitelists og ContractIssuerList

  • Planlægge og medvirke i implementering af ændringer og projekter

  • Følge op på rapporter, KPI’er og certificering/re-certificering

  • Drive procesforbedringer og sikre høj kvalitet i dokumentation og standardisering

Du vil desuden lede mindre ændringer og projekter, hvor du styrer planlægning, koordinering og samarbejdet med både interne kolleger og eksterne leverandører.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund – f.eks. IT-tekniker, datatekniker, driftstekniker eller tilsvarende. Du kan også være selvlært, hvis du har dokumenteret erfaring i flere år.

Du trives med ansvar, arbejder struktureret og har en naturlig evne til at skabe overblik i komplekse IT-miljøer. Du er stærk i samarbejde, men også komfortabel med selvledelse, prioritering og at drive opgaver fremad. Derudover trives du i et miljø med både kvalitet og tempo, hvor du formår at arbejde analytisk, vedholdende og løsningsorienteret.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med ITIL-processer (Incident, Problem, Change)

  • Har solid forståelse for systemdrift, netværk, integrationer og databaser

  • Har erfaring med test, kvalitetssikring og dokumentation

  • Har gode samarbejdsevner og kan kommunikere på tværs af fagligheder

  • Kan udfordre og følge op på leverandører, så aftaler og standarder overholdes

Personligt er du:

  • Serviceminded og god i dialogen med både kolleger og leverandører

  • Selvstændig og proaktiv – du sætter ting i gang og følger dem til dørs

  • Robust og handlekraftig, også når ting bliver komplekse

  • Humørfyldt, social og glad for en uformel omgangstone

  • En person, der ser leverandørerne som en naturlig del af dit team

Det praktiske

  • Arbejdssted: LOC – betalingsanlægget i Sverige

  • Arbejdstid: 08:00–16:00 (fredag til 15:30)

  • Ansættelsesvilkår: Dansk kontrakt

  • Arbejdstid: 37 time/uge

  • On-site: Hovedparten af arbejdstiden foregår fysisk på lokationen. Der kan forekomme rejseaktivitet.

Vi indkalder løbende til samtale, så send os din ansøgning allerede idag. Vi glæder os til at høre fra dig.


The company

Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed, som ejes ligeligt af den danske og svenske stat. Øresundsbro Konsortiet ejer og driver Øresundsbron mellem Danmark og Sverige. Vores vision er en sammenhængende og mangfoldig region, hvor alle bevæ-ger sig enkelt, sikkert, hurtigt og klimavenligt på tværs af Øresund. Vi er 145 medarbej-dere, som driver og udvikler en fast og sikker forbindelse for vej- og togtrafik over Øre-sund og skaber forudsætningerne for en social, kulturel, økonomisk og miljømæssig værdi for vores kunder, ejere og omverden. Vores medarbejdere bidrager til vores succes. Vores organisation er præget af proaktivitet og fleksibilitet. Vi er stolte og hjælpsomme brobyggere, og et velfungerende samarbejde er en forudsætning for, at vi kan nå vores mål.

About the Ena portal and our companies

With a profile in the Ena portal, you have access to jobs from some of the Nordics' leading temp and recruitment agencies.

  • Today: Moment, Pædagogisk Vikarbureau and Eterni Sweden.
  • Before long, the rest of the agencies in our group Edda Group will follow.

Together, we offer a wide selection of jobs within, among other categories, customer service, sales, finance, storage, logistics, production, construction, IT, service, child care, teaching etc.
We offer temporary and permanent employment - both part-time and full-time - and are with you all the way from application to employment. Always under orderly conditions. Read more about Moment here, Pædagogisk Vikarbureau here and Eterni Sweden here.