Jobbet
Du vil blive tilknyttet et projekt, der omhandler udskiftning af mobile værktøjer for DSB’s personale og din vigtigste opgave er at yde en serviceminded support for DSB’s brugere. Projektet vil være med opstart hurtigst muligt og 4 uger frem med mulighed for forlængelse.
Din primære opgave vil være at flytte eksisterende eller nye devices fra en styreplatform over på en anden. Du vil indgå i et team, der får ansvaret for at udføre opgaven, og det er derfor vigtigt du tænker selvstændigt og trives med at løfte i flok.
Du vil blive ansvarlig for en vigtig opgave, der stiller krav til dit planlægnings- og servicegen samt besvare eventuelle spørgsmål fra brugerne og du vil sidde i en skranke, hvor du skal servicere DSB’s togpersonale. Opgaven vil foregå i direkte kontakt med brugerne, hvorfor det er vigtigt at fremstå hjælpsom, imødekommende og præsentabel.
Din profil
Vi forestiller os, at de rette kandidater først og fremmest har gode kommunikative færdigheder, et højt serviceniveau og lyst til at være en bidragende faktor til projektets succes. Det er en fordel, ikke et krav, hvis du har erfaring med formidling af teknisk information eller viden om iOS som styresystem. Vi stiller ikke krav til nogen bestemt uddannelsesretning eller specifik erhvervserfaring.
Da du skal have en servicepræget og formidlende rolle, værdsættes det i høj grad, at du motiveres af at hjælpe og er god til at holde overblik.
De brugere, du vil være i kontakt med, kan være forskellige. Ligeledes kan IT-kundskaberne variere, hvorfor din evne til at bevare roen og videregive denne følelse til brugeren er essentiel.
Den rette kandidat skal kunne forbinde sig selv med følgende nøgleord:
- Serviceminded
- Stærke kommunikationsfærdigheder
- Overblik
- Imødekommende
Praktisk
Lokation: Københavns Hovedbanegård
Opstart: Hurtigst muligt
Varighed: 4 uger frem med mulighed for forlængelse
Arbejdstid: 37 timer pr. uge, man-fre i tidsrummet 06-22, lør-søn i tidsrummet 10-17. Der vil muligvis være enkelte nattevagter afhængig af behovet.
Timelønnen: er 141,7 (grundløn på 130 pr. time + 9% i et overenskomstbaseret tillæg, der udbetales med lønnen). Derudover er der mulighed for en arbejdsgiverbetalt pension på 11% og aften- og weekendtillæg.
Er du den rette?
Moment varetager rekrutteringsprocessen, og det er derfor vigtigt, at du søger jobbet gennem os. Er du interesseret i dette spændende og udfordrende job? Så klik på "Søg job" og skriv en kort ansøgning samt udfyld dit CV.
Da vi løbende behandler ansøgninger, vil vi anbefale dig at søge hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.