Administrative vikarer til Danske Bank i Aalborg

Posted: 30-06-2025, job nr. 196427

Vil du være med til at gøre en forskel for danske erhvervskunder og har du lysten til at lære nyt og yde en stor indsats? Så se med her!

North Jutland
Temp job
Full time
13-07-2025
Share

Jobbet

Vi søger på vegne af Danske Bank to servicemindede og engagerede vikarer til teamet Cash Management Advisory Direct i Aalborg, der primært varetager skriftlige henvendelser fra små og mellemstore erhvervskunder.

Stillingerne er med opstart d. 4. august og 4 måneder frem med mulighed for forlængelse og byder på spændende og alsidige opgaver i teamet.

Du vil som administrativ vikar blive en del af et velfungerende team på ca. 12 medarbejdere hvor der er fokus på et godt arbejdsmiljø, samt højt til loftet.

Dine opgaver vil primært være af administrativ karakter og vil bl.a. være:

  • Skriftlig håndtering af kundehenvendelser – både direkte fra kunder og via rådgivere
  • Bestilling og oprettelse af bankprodukter som betalingskort, kundepakker og konti
  • Telefonisk dialog med kunder i forbindelse med opgaveløsning og afklaring
  • Samarbejde med rådgivere og kolleger for at sikre smidig og korrekt sagsbehandling

Du vil arbejde tæt sammen med dygtige kolleger og få mulighed for at udvikle dine kompetencer i en travl og spændende hverdag.

Din profil

Det vigtigste for at komme i betragtning til denne stilling er din motivation og indstilling. Du kommer med en stor portion gå-på-mod og ikke mindst lysten til at lære og yde en ekstra indsats, når det kræves.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Er servicemindet af natur og trives i en rolle med kundekontakt
  • Har stærke skriftlige kommunikationsevner
  • Er lærenem og hurtig til at sætte dig ind i nye systemer og processer
  • Har en grundlæggende IT-forståelse

Praktisk

Arbejdssted: Danske Bank, Aalborg – Prinsensgade 11.

Periode: 4. august 2025 – 30. november 2025, med mulighed for forlængelse

Arbejdstid: 37 timer ugentligt, mandag til torsdag kl. 08.00–16.00, samt fredag 08.00-15.30.

En konkurrencedygtig timeløn på 196,2 kr. (grundløn på 180 kr. plus 9% fritvalgstillæg).

Ved ansættelse skal du kunne fremvise straffeattest samt bekræfte, at du ikke er registreret i RKI eller debitor-registret.

Er du klar til at blive en del af et dedikeret team i en af Danmarks største banker? Send din ansøgning hurtigst muligt – samtaler vil blive afholdt i uge 29.

Vi glæder os til at høre fra dig!

The company

I mere end 150 år har Danske Bank været med til at understøtte vækst og muliggøre udvikling i samfundet. Vi har udviklet os i takt med de samfund, vi er en del af – og vi har været med til at forme udviklingen ved at gøre det muligt for individer, familier, virksomheder og organisationer at indfri deres ambitioner og potentiale gennem rådgivning, ekspertise og finansielle løsninger. Med en langsigtet, bæredygtig udvikling som vores styrende ambition vil vi fortsat hver dag arbejde på at være den bedst mulige bank til gavn for vores kunder, medarbejdere, aktionærer og de samfund, vi er en del af.

About the Ena portal and our companies

With a profile in the Ena portal, you have access to jobs from some of the Nordics' leading temp and recruitment agencies.

  • Today: Moment & Pædagogisk Vikarbureau.
  • Before long, the rest of the agencies in our group Edda Group will follow.

Together, we offer a wide selection of jobs within, among other categories, customer service, sales, finance, storage, logistics, production, construction, IT, service, child care, teaching etc.
We offer temporary and permanent employment - both part-time and full-time - and are with you all the way from application to employment. Always under orderly conditions. Read more about Moment here and Pædagogisk Vikarbureau here.