Jobbet
På vegne af Arbejdernes Landsbank, søger vi lige nu skarpe udlandsrådgivere til en alsidig rolle, med fokus på gennemgang og håndtering af udenlandsbetalinger.
Sammen med det resterende team, vil du få ansvar for at identificere evt. fejl i forbindelse med udlandsbetalinger og sikre korrekte overførsler for bankens kunder. I tæt samarbejde med de øvrige afdelinger, vil du varetage rådgivning og servicering af både privat- og erhvervskunder, med fokus på udenlandske betalinger og overførsler.
Dine arbejdsopgaver vil indebærer:
- Telefonisk og skriftlig kunderådgivning
- Håndtering af udlandsbetalinger
- Diverse administrative ad hoc opgaver
Du vil opleve en dynamisk og tempofyldt hverdag og et miljø, hvor der er plads til grin selv når tingene går stærkt. Det er derfor essentielt, at du har et positivt mindset og finder glæde ved at se bunken blive mindre. Du bliver den del af et team af skarpe, erfarne kolleger, der vil sørge for at tage godt imod dig.
Din profil
For at opnå succes i jobbet, er det en forudsætning, at du har kendskab til og erfaring med BEC-systemerne samt udlandsbetalinger. Som person er du detaljeorienteret, struktureret og grundig, og vægter kvalitet fremfor kvantitet i dit arbejde. Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med kundeservice og trives i at rådgive og hjælpe andre. Det forventes derfor at du:
- Er kvalitetsbevidst og detaljeorienteret
- Er serviceminded og kommunikerer effektivt
- Er en teamplayer
- Har kendskab til BEC-systemer og udenlandsbetalinger
- Kendskab til ISO20022
Praktisk
Opstart: snarest muligt
Periode: fuldtid, 4 mdr. med mulighed for forlængelse
Arbejdstider: mulighed for fleksible arbejdstider
Løn: efter kvalifikationer
Lokation: Banegårdsgade 9, 2600 Glostrup. Fra september, vil lokationen være AL Hus på Sluseholmen.
Vi screener løbende kandidater, så tøv endelig ikke med at send os dit CV og ansøgning!