Konditor el. bager med flair for kager

Posted: 07-04-2025, job nr. 195154

Kan du tage ansvar for de søde sager hos FOR EMMA i Vejle og sikre kager af højeste kvalitet? Drømmer du samtidig om muligheden for 4-dages arbejdsuge samt fri hver weekend?

Central Jutland
Permanent employment
Full time
08-05-2025
Share

FOR EMMA har historie tilbage til 2010, og har siden der specialiseret sig i at bage gluten- og laktosefrit bagværk, uden at gå på kompromis med smag og kvalitet. I 2016 åbnede det første bageri i Vejle og siden er butikker kommet til i Aarhus og på Frederiksberg, samt en webshop, der når ud til kunder i hele landet. Hos FOR EMMA bages der udelukkende glutenfrit, altså uden hvede, rug og byg. Størstedelen af bagværket er også helt mælkefrit, og en del af produkterne er endda veganske.

En ansvarsfuld stilling tæt på beslutninger

I denne rolle hos FOR EMMA bliver du ansvarlig for produktionen af et spændende udvalg af gluten- og laktosefri tørkager, snitter, mousse- og skærekager samt enkel og delikat pyntning. Stillingen kræver, at du kan tage ansvar og at du brænder for at levere kvalitetsprodukter, samtidig med at du er nysgerrig på at udforske nye smage og opskrifter. Du vil fungere som sparringspartner for den daglige leder, som du også vil referere til. Derfor er det vigtigt, at du har lyst til at bidrage med din faglighed og arbejde ud fra FOR EMMA’s vision om, at alle skal have mulighed for at nyde brød og kager, der er mindst lige så gode som de glutenholdige alternativer.

Dine primære ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Produktion og anretning af kager til alle tre FOR EMMA butikker samt webshop

  • Kontrol og kvalitetssikring af kagernes smage og udseende

  • Løbende forbedring og udvikling af smage og pynt, alt sammen med fokus på madspild og naturlige ingredienser

  • Løbende optimering og strukturering af arbejdsgange

  • Daglig rengøring af bager- og konditorstation i samarbejde med kollegaer

Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med de øvrige bagere hos FOR EMMA, som også bliver dine nære kollegaer i hverdagen. Sammen skaber I et sundt arbejdsmiljø, hvor I hjælper hinanden på tværs – du træder til ved sygdom eller spidsbelastning hos bagerne, og de gør det samme for dig, når behovet opstår.

Fleksible arbejdstider

Jobbet er en fuldtidsstilling på 37 timer, med mulighed for en 4-dages eller 5-dages arbejdsuge. Mødetiden fastlægges i samarbejde med resten af teamet, men vil være i det tidlige morgenrum omkring kl. 03:00-06:00. Hos FOR EMMA har du fri hver weekend samt fri i tre sammenhængende uger hen over sommerferien og mellem jul og nytår. Du kan derfor glæde dig til at blive en del af et fleksibelt arbejdsmiljø, der prioriterer både din faglighed og dit privatliv.

Hvad bringer du til kagebordet?

Du trives med ansvar og har det godt i en rolle, hvor du arbejder selvstændigt og struktureret. Du tager ejerskab, har sans for kvalitet og møder nye udfordringer med nysgerrighed. Har du ikke erfaring med det gluten- og laktosefrie køkken, er det helt okay – med dit engagement og øje for detaljen kommer du godt i gang.

Som person kendetegnes du ved at være robust, energisk og god til at danne samarbejdsrelationer til dine kollegaer. Selvom dit arbejde kræver selvstændighed, er du en holdspiller og giver gerne en ekstra hånd med, når der er travlt.

Er det dig vi søger?

Moment Search & Selection varetager rekrutteringen af FOR EMMA’s nye medarbejder. Vi evaluerer løbende ansøgninger og når rette kandidat er fundet, lukker vi rekrutteringsprocessen ned igen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant, Jørn Skarregaard, på jos@moment.dk eller tlf. +45 28 92 86 74.

The company

Ideen til FOR EMMA blev født for flere år siden, da Emma i 2010 fik diagnosen cøliaki efter lang tids sygdom. Hun var næsten to år gammel på det tidspunkt. Da de kom hjem fra hospitalet, fjernede de alt med gluten – det var nu betragtet som ”gift”. Selv hundenes godbidder blev glutenfrie, så Emma sikkert kunne give dem uden at bekymre sig om glutenholdige krummer. Familien besluttede at leve glutenfrit både hjemme og ude; Emma pga. cøliakien, moderen pga. folkesygdommen IBS, og faderen som støtte. De brød, de kunne finde i butikkerne, var lavet af stivelser, indeholdt meget fedt, havde en underlig smag og konsistens, og der var ingen fuldkorn eller fibre. Det var tydeligt, at der var behov for en løsning. Moderen så kun én udvej, da hun stod med en alvorlig underernæret lille pige, der havde brug for at få lidt sul på kroppen og komme til kræfter – og det var at bage. Brød skulle de have, ligesom alle andre – bare glutenfrit, og det måtte ikke være baseret på stivelse og tomme kalorier. Det skulle være mindst lige så godt som glutenholdigt brød. Målet var, at ingen skulle kunne smage eller se, at brødet ikke var lavet af hvede, rug og byg, men derimod af naturlige glutenfrie råvarer. Det skulle være så godt, at Emmas brød og kage ville være noget, de andre også ville spise. Derudover skulle det være varieret og indeholde fibre og fuldkorn. For Emma skulle have en ordentlig kost, noget, der kunne give hende kræfter, så hun igen blev glad, kunne overskue hverdagen og begyndte at vokse.

About the Ena portal and our companies

With a profile in the Ena portal, you have access to jobs from some of the Nordics' leading temp and recruitment agencies.

  • Today: Moment & Pædagogisk Vikarbureau.
  • Before long, the rest of the agencies in our group Edda Group will follow.

Together, we offer a wide selection of jobs within, among other categories, customer service, sales, finance, storage, logistics, production, construction, IT, service, child care, teaching etc.
We offer temporary and permanent employment - both part-time and full-time - and are with you all the way from application to employment. Always under orderly conditions. Read more about Moment here and Pædagogisk Vikarbureau here.